Klage over manglende undersøgelse for graviditet inden sterilisation og journalføring af undersøgelse
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende undersøgelse for graviditet inden sterilisation og journalføring af undersøgelse
Patientklagenævnet fandt anledning til kritik af overlægens behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at patienten ved sterilisationen havde oplyst, at sidste menstruation var fire uger tidligere, og at der ikke blev foretaget en gynækologisk undersøgelse, mens patienten var vågen, således at man kunne have talt med hende om den let forstørrede livmoder og den eventuelle mulighed for graviditet.
Patientklagenævnet fandt, at overlægen havde overtrådt reglerne om journalføring, fordi han ikke havde journalført resultatet af den gynækologiske undersøgelse foretaget under indgrebet.
En 36-årig kvinde henvendte sig på et ambulatorium på et sygehus for at få foretaget en sterilisation. Der var forudgående foretaget gynækologisk undersøgelse ved den praktiserende læge "...som var i orden". 3 måneder og 9 dage senere blev der foretaget sterilisation i fuld bedøvelse. Ved indgrebet fandt man en livmoder af størrelse som en appelsin. Ved den gynækologiske undersøgelse under bedøvelsen inden indgrebet var der ikke mistanke om, at patienten var gravid. Undersøgelsesresultatet blev dog ikke journalført.
Patienten forventede sin menstruation 2 dage efter, at indgrebet blev foretaget, og hun havde sin sidste menstruation 28 dage tidligere. Det viste sig senere, at patienten var gravid på det tidspunkt, hvor hun fik foretaget sterilisationen.
Der blev klaget over, at overlægen ikke inden operationen undersøgte, om patienten var gravid.