Klage over manglende instruktion af lægesekretær
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende instruktion af lægesekretær
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den instruktion, lægehuset gav sekretæren i forbindelse med telefoniske patientkontakter, ligesom nævnet fandt, at patientens ægtefælle modtog en relevant vejledning af den pågældende sekretær.
En 66-årig kvinde blev den 18. oktober 2000 opereret på et sygehus. Da ægtefællen senere på dagen observerede, at der var en kraftig gennemblødning fra operationssåret i lænden, kontaktede han telefonisk Lægehuset. Ægtefællen drøftede patientens tilstand med en af lægehusets sekretærer, som gav råd.
Der blev klaget over, at lægerne ikke havde udvist tilstrækkelig omhu ved deres brug af medhjælp i form af en lægesekretær, herunder instruktionen af vedkommende.