Klage over manglende klinisk undersøgelse og vurdering af mavesmerter
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende klinisk undersøgelse og vurdering af mavesmerter
Patientklagenævnet fandt anledning til kritik af lægen, idet nævnet lagde vægt på, at lægen ikke ud over ved den første henvendelse foretog en undersøgelse af patienten på grund af mavesmerterne. Patienten havde således gennem en periode på næsten 4 år været i behandling med syredæmpende medicin, og der var 14 gange ordineret medicin uden, at der med mellemrum blev foretaget klinisk eller anden undersøgelse med henblik på vurdering og udredning af maveproblemerne.
En 62-årig mand henvendte sig til sin praktiserende læge med smerter fra maveregionen. Patienten blev gennem en 5-årig periode behandlet for mavesmerterne med medicin mod for meget mavesyre. I forbindelse med smerter fra endetarmen blev der foretaget en kikkertundersøgelse af mavesækken, hvorved der blev opdaget sårdannelse i mavesækken, og en biopsi herfra viste kræft.
Der blev klaget over, at lægen ikke foranledigede de nødvendige undersøgelser foretaget.