Klage over udfærdigelse af speciallægeerklæring

Klage over udfærdigelse af speciallægeerklæring

Nævnet oplyste, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at lægeerklæringer, herunder også speciallægeerklæringer, kan udfærdiges af ikke-speciallæger under forudsætning af, at den tilgrundliggende undersøgelse og udfærdigelse af erklæringen superviseres af en speciallæge, som ved sin tiltrædelse af erklæringen også dokumenterer, at supervision har fundet sted.

Overlægen havde i sin udtalelse til sagen anført, at sådanne erklæringer tiltrædes af den superviserende overlæge, der således ikke nødvendigvis behøver at have været i direkte kontakt med patienten. Nævnet fandt på den baggrund, at overlægen vurderede, at 1. reservelægen på tidspunktet for den påklagede hændelse besad den faglige viden og de faglige kvalifikationer, der var nødvendige for at varetage behandlingen af patienten og efterfølgende udfærdige erklæringen. Nævnet fandt herefter, at overlægen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved at have underskrevet erklæringen uden personligt at have undersøgt patienten.

En 55-årig mand var i perioden fra 27. februar til 5. marts 2000 indlagt på en psykiatrisk afdeling med henblik på afrusning efter alkohol- og medicinmisbrug. Under indlæggelsen blev afdelingen anmodet om at udfærdige en speciallægeerklæring vedrørende patientens egnethed til at virke som læge. Erklæringen blev udfærdiget af en 1. reservelæge, som varetog behandlingen af patienten, superviseret af en overlæge.

Der blev klaget over, at speciallægeerklæringen blev underskrevet af overlægen, som ikke havde undersøgt patienten.