Klage over mangelfuld behandling af patient med akut indsættende lammelse og talebesvær

Klage over mangelfuld behandling af patient med akut indsættende lammelse og talebesvær

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge for ikke at have iværksat yderligere undersøgelser eller indlæggelse, idet akut intervention undertiden kan bedre tilstanden og/eller forebygge yderligere forværring. Nævnet lagde vægt på, at lægen blev tilkaldt akut og fandt, at patienten havde udviklet let talebesvær og let lammelse af venstre mundvig samt havde forhøjet blodtryk.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten først cirka en måned efter, og på et tidspunkt hvor talebesværet var øget en smule, blev henvist til yderligere undersøgelser, herunder CT-scanning af hjernen.

En 72-årig mand blev tilset af sin praktiserende læge på grund af talebesvær. Lægen fandt let nedsat kraft af musklerne ved venstre mundvig og forhøjet blodtryk. 2 dage senere fandt lægen, at blodtrykket var faldet, og at der fortsat var minimal forstyrrelse i sprogfunktionen. Ved næste konsultation 10 dage senere var der yderst minimal forstyrrelse i sprogfunktionen. Lægen henviste til blodprøver. På baggrund heraf blev der iværksat behandling for at forebygge blodprop i hjernen.

Ved konsultation et par uger senere blev der fundet forhøjet blodtryk og flere sprogforstyrrelser end vanligt, og lægen henviste til medicinsk ambulatorium med henblik på regulering af blodtrykket og CT-scanning af hjernen.

Der blev klaget over, at den praktiserende læge intet foretog sig, efter at han var blevet tilkaldt på grund af talebesvær, samt at lægen ved en senere konsultation afviste at foranledige en CT-scanning.