Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 83/2001

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 83/2001

[K] har ved advokat Jørgen Molbech Bendtsen klaget til Pressenævnet over tre artikler bragt i Viborg Stifts Folkeblad den 20. juli og den 24. juli 2001, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen bragt den 20. juli 2001 med overskriften "Solgte sex fra lokal villa" fremgik, at

""Hovedvejens perle"

Sådan hedder massageklinikken på syd for Viborg, hvor en midaldrende kvinde - efter Folkebladets oplysninger - igennem en årrække har tjent tusindvis af kroner ved at udleje huset til prostitution.

Kvinden er netop nu sigtet af Aalborg Politi for rufferi i millionklassen.

Ifølge politiet har kvinden de seneste år tjent ikke mindre end ni millioner kroner på omkring 100 prostituerede kvinders arbejde rundt om i Jylland."

Artiklen var ledsaget af et billede af en villa med billedteksten ""Hovedvejens perle" ved

Af en anden artikel med overskriften "Viborg politi ind i sag om rufferi" bragt samme dag fremgik det af en underrubrik, at

"Massageklinik: Viborg politi har i sag om rufferi i al hemmelighed afhørt flere massagepiger på Viborg-egnen det sidste halve år."

I artiklen hed det

"Siden nytår har politiet i Viborg bistået kollegaer i Aalborg i sagen om rufferi i millionklassen.

En midaldrende kvinde har fra en massageklinik i syd for Viborg og i andre klinikker rundt om i Jylland i flere år tjent, hvad politiet foreløbig anslår til ni millioner kroner.

Kvinden har haft ikke mindre end 100 prostituerede kvinder på lønningslisten, og da alle endnu ikke er blevet afhørt af politiet, er der stadig kun sparsomme oplysninger at hente hos kriminalpolitiet i Aalborg.

I Viborg tager det lokale politi del i de mange afhøringer. Også her er man forsigtig med at udtale sig.

- Vi har indtil videre afhørt en lille håndfuld piger, der enten har benyttet sig af massageklinikker på Viborg-egnen. Flere af pigerne har cirkuleret mellem klinikker i forskellige byer, oplyser kriminalinspektør Jens Christensen fra Viborg Politi.

Han fortæller, at de enkelte piger ikke er blevet tilbageholdt efter endt afhøring, da sagen kun drejer sig om den midaldrende kvindes rufferi.

Derfor kan han heller ikke afvise, at pigerne allerede er i gang med deres arbejde igen.

- Sagen handler om at få klarlagt, hvad den ene kvinde har tjent på at udleje massageklinikker og i hvor lang tid, hun har gjort det. Når vi har fået de oplysninger af pigerne, kan de gå igen, siger Jens Christensen.

Flere kvinder ?

Efterforskningen af den sigtede kvindes gøren og laden foregår udelukkende hos politiet i Aalborg.

Derfor ved kriminalinspektøren i Viborg heller ikke, om der pludselig dukker flere indblandede kvinder op i Viborg. Det lokale politi tager sig kun af afhøringerne.

Hos Aalborg Politi blev det i går oplyst, at sagen har rullet i hemmelighed i det meste af et år.

Et voldsomt privatforbrug var dét, der fik politiet på sporet af kvinden.

Indtil videre har det - i den omfattende sag - vist sig, at kvinden har modtaget omkring 2000 kroner om dagen fra de mange kvinder, der har benyttet hendes lejligheder og ejendomme i Aalborg, Frederikshavn, Randers, Århus og Viborg.

Det har hovedsageligt været danske kvinder, der har arbejdet i massageklinikkerne. Flere af dem kun en enkelt gang om ugen eller hver fjortende dag, da de har haft arbejde ved siden af.

Politiet i Aalborg regner med at skulle bruge måneder endnu, inden sagen er efterforsket til bunds."

Artiklen var ledsaget af et billede af en villa med følgende billedteksten.

"Fra denne bolig "Hovedvejens perle" har prostituerede skaffet den midaldrende kvinde i Aalborg mange tusinde kroner".

Den 24. juli 2001 bragte bladet en artiklen med overskriften "Sex-klinik benægter forbindelse til rufferi", hvor det af underrubrikken fremgik, at

"Rufferi: Ejer af massageklinik i syd for Viborg afviser indblanden i rufferisag."

I artiklen hed det

"Efter at Folkebladet i fredags omtalte en massageklinik i , som værende den, der er indblandet i en rufferisag i millionklassen, har klinikkens ejer henvendt sig til Folkebladet.

Ejeren ønsker at afkræfte historien, der hænger hendes sted ud som et svindelsted, der tager overpriser for leje af husrum.

- Jeg har intet med sagen fra Aalborg at gøre, men desværre er fire af mine lejere blevet skræmte efter omtalen i avisen. Så nu træder jeg frem for at få dementeret historien, siger kvinden.

Ifølge hende har hun på intet tidspunkt gjort noget ulovligt, såsom at tage en vanvittig overpris på 2000 kroner om dagen for husleje, ligesom hun af sine indtægter altid betaler til skattevæsenet.

- Min klinik har kun kørt i små to år, og jeg laver ikke noget, jeg ikke må, lyder kvindens forklaring."

Artiklen var ledsaget af et lille billede af en villa med følgende billedtekst.

"Massageklinikken "Hovedvejens perle" ved er ifølge ejeren ikke den klinik, der er indblandet i en sag om rufferi".

Klageren har anført, at bladets handlemåde klart er i strid med god presseskik, idet man har bragt en artikel, hvori klager fejlagtigt påstås sigtet af Ålborg Politi for rufferi i millionklassen, herunder påstås at have drevet massageklinik fra den pågældende ejendom. Man har endvidere bragt store fotos med angivelse af klagers ejendom.

Klageren har oplyst, at hun den 23. juli 2001 sammen med sin ægtefælle rettede personlig og ikke - som af bladet anført - telefonisk henvendelse til den pågældende journalist straks efter, at hun var blevet opmærksom på artiklerne. Klager havde i den forbindelse en samtale med journalisten og forklarede denne om sagens rette sammenhæng, nemlig at der var tale om en misforståelse. Klager forlangte samtidig dels et dementi, dels en uforbeholden undskyldning med samme opsats og placering, som de påklagede artikler. Journalisten gav under samtalen tilsagn herom. Klager er ikke indblandet i den pågældende rufferisag, der efter det foreliggende relaterer sig til en kvinde fra Ålborg-egnen, hvis sag i slutningen af juli d.å. i øvrigt har været omtalt i medierne, herunder i tv.

Klageren har videre anført, at hun ikke har modtaget en uforbeholden undskyldning fra bladet, ligesom der heller ikke i avisen er offentliggjort et klart dementi, hvilket klager har krav på, i og med at klager af bladet fejlagtigt er blevet udlagt som værende kvinden, der tilsyneladende af Ålborg Politi er sigtet for rufferi i millionklassen.

Klageren har i den forbindelse anført, at bladet den 24. juli 2001 har gjort skaden endnu værre ved på side 8 i avisen på ny at bringe et foto af "massageklinikken Hovedvejens Perle ved " og en artikel med overskriften: "Sexklinik benægter forbindelse til rufferi", hvilket næppe heller med den bedste vilje vil kunne karakteriseres som en undskyldning over for klager eller en berigtigelse. "Benægtelsen" fremstår alene som klagers postulat og intet andet, uagtet at indholdet af artiklen faktuelt er direkte forkert.

Klageren har endelig anført, at klager har haft adskillige gener/ubehagelige henvendelser m.v. som følge af artiklerne i bladet.

Bladet har anført, at man - efter at klager den 23. juli 2001 havde henvendt sig telefonisk og gjort opmærksom på misforståelsen - har forsøgt at gøre skaden god igen i form af en ny artikel dagen efter, hvor klager fortalte om sagens rette sammenhæng. Klager fik oven i købet lejlighed til at understrege, at hun driver en hæderlig forretning.

Bladet har videre anført, at man nok har bragt et billede af et hus, som angiveligt optræder som "sex-klinik", men man har ikke identificeret dets ejer med navn og adresse. Journalisten har skrevet en artikel om en bordelsag fra Ålborg, der har udløbere på Viborg-egnen. Desværre bragte bladet til denne artikel ved en fejl et billede af en forkert massageklinik på Viborg-egnen. Klager var slet ikke nævnt i den forbindelse.

Bladet har i øvrigt anført, at journalisten ikke på noget tidspunkt har lovet at bringe en uforbeholden undskyldning eller noget om "samme placering og med samme opsats". Enhver i avisbranchen ved, at en sådan sag ville være et redaktøranliggende.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det på baggrund af oplysningerne i forsideartiklen den 20. juli 2001 og af det til artiklerne samme dag knyttede billede af klagers ejendom må anses for sandsynligt, at det er muligt for personer med et vist kendskab til klageren at identificere hende og derved tro, at det er hende, der omtales i artiklerne. Klageren er derfor berettiget til at klage til Pressenævnet.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at det er mediernes opgave at bringe korrekt information, og at det så langt det er muligt, bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Pressenævnet bemærker, at bladet har erkendt at have bragt et forkert billede i forbindelse med artiklerne den 20. juli 2001. Bladet har endvidere oplyst klagers adresse i forsideartiklen. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder samtidig, at bladet - særlig henset til de meget alvorlige beskyldninger, der bringes - ikke på tilstrækkelig vis har berigtiget oplysningen om, at klager skulle være involveret i den omtalte rufferi-sag. Nævnet bemærker i den forbindelse, at artiklen den 24. juli 2001 fremstår som en artikel, der alene refererer, hvad der er klagers opfattelse af sagen, og ikke som en artikel, hvori bladet berigtiger forkerte faktiske oplysninger, som bladet har bragt. Nævnet finder, at bladet ved den utilstrækkelige berigtigelse har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige sin kritik på dette punkt.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Viborg Stifts Folkeblad at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet

Viborg Stifts Folkeblad bragte den 20. juli 2001 i to artikler en omtale af en rufferi-sag, hvor en kvinde ifølge politiet de seneste år skulle have tjent ni millioner kroner på omkring 100 prostituerede kvinders arbejde rundt om i Jylland. Bladet bragte i den forbindelse et billede af en villa, som den pågældende kvinde skulle have solgt sex fra, lige som ejendommens adresse blev oplyst i den ene artikel. Den 24. juli 2001 bragte bladet en artikel, hvori ejendommens ejer oplyste, at hun ingen tilknytning havde til den omtalte rufferi-sag.

Ejendommens ejer, [K], har klaget til Pressenævnet, idet bladet fejlagtigt har bragt et billede af hendes ejendom med angivelse af adressen i forbindelse med en omtale af en rufferi-sag, som hun ingen forbindelse har til. [K] har endvidere klaget over, at bladet ikke på tilstrækkelig vis har berigtiget denne forkerte oplysning.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det på baggrund af oplysningerne i forsideartiklen den 20. juli 2001 og af det til artiklerne samme dag knyttede billede af klagers ejendom må anses for sandsynligt, at det er muligt for personer med et vist kendskab til klageren at identificere hende og derved tro, at det er hende, der omtales i artiklerne. Klageren er derfor berettiget til at klage til Pressenævnet.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at det er mediernes opgave at bringe korrekt information, og at det så langt det er muligt, bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det fremgår endvidere, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Pressenævnet bemærker, at bladet har erkendt at have bragt et forkert billede i forbindelse med artiklerne den 20. juli 2001. Bladet har endvidere oplyst klagers adresse i forsideartiklen. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder samtidig, at bladet - særlig henset til de meget alvorlige beskyldninger, der bringes - ikke på tilstrækkelig vis har berigtiget oplysningen om, at klager skulle være involveret i den omtalte rufferi-sag. Nævnet bemærker i den forbindelse, at artiklen den 24. juli 2001 fremstår som en artikel, der alene refererer, hvad der er klagers opfattelse af sagen, og ikke som en artikel, hvori bladet berigtiger forkerte faktiske oplysninger, som bladet har bragt. Nævnet finder, at bladet ved den utilstrækkelige berigtigelse har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige sin kritik på dette punkt.

København, den 31. oktober 2001

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig."

Afsagt den 31. oktober 2001.

Klageren anførte, at bladets handlemåde klart var i strid med god presseskik, idet man havde bragt en artikel, hvori klager fejlagtigt blev sat i forbindelse med en rufferi-sag i millionklassen, herunder at klager skulle have solgt sex fra den ejendom, som der i den pågældende artikel var vist et billede af.

Pressenævnet bemærkede, at bladet havde erkendt at have bragt et forkert billede i forbindelse med artiklerne. Bladet havde endvidere oplyst klagers adresse i forsideartiklen. Nævnet fandt, at bladet herved havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.

Nævnet fandt endvidere, at bladet særlig henset til de meget alvorlige beskyldninger, der var bragt ikke på tilstrækkelig vis havde berigtiget de forkerte oplysninger om, at klager skulle have været involveret i den omtalte rufferi-sag. Nævnet fandt, at bladet ved den utilstrækkelige berigtigelse havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte også på dette punkt sin kritik.