Legislator Case Law & Legislation
W20011219825 DK

Ugyldighed, manglende sagsfremstilling. Arbejdsmarkedsbidrag.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12198 Valid

Ugyldighed, manglende sagsfremstilling. Arbejdsmarkedsbidrag.

Klagen skyldes, at Told- og Skatteregionen har anset A for bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, af løn, optjent under udstationering i Polen fra 15. maj 1999.

Told- og skatteregionen har anset klageren for bidragspligtig efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, af lønindkomst under udstationering i Polen fra 15. maj 1999. Som begrundelse for afgørelsen har Told- og skatteregionen bl.a. anført, at klageren har indgået ansættelseskontrakt med B A/S i Danmark, at klagerens løn er udbetalt og afholdt af det danske firma og at han får sine instruktioner fra den danske direktør og således ikke har en chef i Polen.

Det fremgår af sagen, at Told- og skatteregionen ikke har udarbejdet og fremsendt en sagsfremstilling til klageren, før der blev truffet afgørelse i sagen.

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren fritages for betaling af arbejdsmarkedsbidrag af løn optjent ved arbejde udført i Polen, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

Til støtte for påstanden har advokaten bl.a. gjort gældende, at klageren ganske vist er ansat af det danske selskab B A/S, men at arbejdsopgaverne udelukkende består i at udføre arbejde for selskabets polske datterselskab.B A/S har ikke arbejdssteder eller produktionsplanlægning overhovedet. Advokaten har videre anført, at den oprindelige ansættelsesaftale er underskrevet i Polen, samt at klageren er underlagt instruktion om sine arbejdsopgaver fra direktøren i det polske datterselskab.

Landsskatterettens bemærker

Det fremgår af cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998 om ændret klagestruktur og om sagsbehandling, punkt 2.3, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 2, at i sager der kan påklages til Landsskatteretten, skal der laves en sagsfremstilling, der skal udsendes til klageren med henblik på dennes eventuelle udtalelse, forinden afgørelsen træffes.

Told- og skatteregionen har ikke i forbindelse med behandlingen af klagerens anmodning udarbejdet eller fremsendt en sådan sagsfremstilling. Retten finder derfor, at afgørelsen må anses for ugyldig, jf. cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998 om ændret klagestruktur og om sagsbehandling, punkt 2.3, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 2 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 16, stk. 1. Den påklagede afgørelse annulleres derfor. Landsskatteretten har ikke herved taget stilling til rigtigheden af den afgørelse, som Told- og Skatteregionen har foretaget.

Told- og Skatteregionen anmodes om at foretage en fornyet behandling af sagen i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 16, stk. 1.

Endelig adm. afgørelse 2001 12198 Valid

Told- og skatteregionens afgørelse vedr. bidragspligt i henhold til arbejdsmarkedsfondsloven blev kendt ugyldig, idet der ikke var udarbejdet sagsfremstilling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →