Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2001

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2001

[K], Børnenes Stemme, har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt den 15. februar 2001 på forsiden af Randers Amtsavis´ internetavis samt på en separat side, som der kunne linkes til, og i den trykte udgave af bladet, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Randers Amtsavis har afvist at bringe et genmæle.

Af artiklen med overskriften "Sag om falsk sex-anklage anket" fremgår, at

"- Den sag er anket. Ellers har jeg ingen kommentarer. Næstformanden for Foreningen for Børnenes Stemme, er usædvanlig mundlam efter, at hun i retten i Randers den 1. februar er blevet dømt for falske sex-anklager mod en socialrådgiver ved Randers Kommune.

[K] blev sammen med en 47-årig social klient fra Randers dømt for ganske urigtigt at påstå, at socialrådgiveren havde voldtaget den 47-årige kvinde på sit kontor.

Hændelsen skulle være sket, da kvinden var 17 år, hvilket dog ikke harmonerede med, at socialrådgiveren slet ikke var ansat hos Randers Kommune på det tidspunkt.

Ikke desto mindre var [K] i sin egenskab af næstformand i foreningen Børnenes Stemme med til at viderebringe beskyldningerne overfor borgmester Keld Hüttel, hvilket førte til en politianmeldelse helt tilbage i foråret 1999.

Selv om [K] ikke har ønsket at kommentere sagen overfor avisen, så har hun gennem lokalradioen i Frederiksbjerg Journalen bedyret, at hun finder det urimeligt, at sagen med omkostninger skal koste hende 25.000 kroner. Dommen lød på 15 dagbøder af 200 kroner. Det er uvist om den 47-årige sociale klient har ønsket at anke sin dom."

Artiklen på forsiden af internetavisen og i den trykte udgave var ledsaget af et billede af [K] taget uden for retten i Randers. Billedet havde følgende undertekst

"Næstformanden i Børnenes Stemme, [K], vil kæmpe videre i landsretten efter, at hun i byretten i Randers er dømt for falske sex-anklager."

Den 21. februar 2001 havde [K] anmodet bladet om at bringe følgende genmæle

"Genmæle

Randers Amtsavis beklager, at man falsk og løgnagtigt i en artikel forfattet af journalist Morten Nøhr Mortensen i vor Internetavis den 15.02.2001 samt i den trykte avis har nævnt, at red. [K] den 1. februar 2001 skulle være dømt i Randers Ret for "falske sexanklager" mod en socialrådgiver i Randers Kommune.

Ligeledes skriver journalisten senere i artiklen: "[K] blev sammen med en 47-årig social klient fra Randers dømt for ganske urigtigt at påstå, at socialrådgiveren havde voldtaget den 47-årige kvinde på sit kontor".

Ingen af de to løgnagtige citater er der af Randers Amtsavis ført sandhedsbevis for, hvorfor vi overfor red. [K] beklager de usande påstande, som Randers Amtsavis intet belæg har haft for at skrive, og som strider mod Medieansvarslovens § 34 og § 36.

Chefredaktør Bjarne Hvirring

Randers Amtsavis."

Ved brev af 9. marts 2001 afviste bladet at bringe det af klageren formulerede genmæle.

Klageren har blandt andet anført, at det er ukorrekt, når det i artiklen er anført, at "hun i retten i Randers den 1. februar er blevet dømt for falske sex-anklager mod en socialrådgiver ved Randers Kommune". Denne sætning er en klar overtrædelse af medieansvarslovens §§ 34 og 36, da klager ikke er dømt for "falske sex-anklager", men derimod for at give "urigtige oplysninger" - en dom, der ikke er endelig, da sagen er anket. Der er intet belæg for at beskylde klager for at være dømt for falske anklager, da klager er dømt efter straffelovens § 164, stk. 1, hvor der ganske vist fejlagtigt i anklageskriftet er indført ordene "falsk anklage". Klager har på intet tidspunkt - hverken skriftligt eller mundtligt - udtalt sig i retten om seksuelle anklager mod en socialrådgiver ved Randers Kommune. Det eneste, som klager har været behjælpelig med, var at skrive to breve pr. fuldmagt på vegne af en 47-årig kvinde, som var medlem af foreningen Børnenes Stemme. Den 47-årige har heller ikke på noget tidspunkt udtalt sig om sex-anklager - hverken før eller efter retssagen - i det brev, som klager skrev på hendes vegne pr. fuldmagt. Sætningen må betragtes som en sætning uden sandhedsværdi og er derfor i strid med § 34 i medieansvarsloven, ligesom klager må være berettiget til at få optaget et genmæle i medfør af medieansvarslovens § 36.

Klageren har endvidere anført, at det er et brud på medieansvarslovens § 34, når bladet skriver, at "[K] blev sammen med en 47-årig social klient fra Randers dømt for ganske urigtigt at påstå, at socialrådgiveren havde voldtaget den 47-årige kvinde på sit kontor". Hverken den 47-årige kvinde eller klager er dømt for urigtigt at påstå, at socialrådgiveren havde "voldtaget den 47-årige på sit kontor".

Klageren har til det af bladet anførte om, at "det fremgår eksplicit, at beskyldningerne, som blev fremsat af såvel moderen som hendes rådgiver fra Børnenes Stemme, drejer sig om seksuelle overgreb", gjort gældende, at der ikke er belæg for dette under rettens bemærkninger, hvor der kun henvises til, at det at forgribe sig må betragtes, som om der blev forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb mod tiltalte VV. Denne meget alvorlige stramning af rettens bemærkninger er i sig selv en overtrædelse af medieansvarslovens §§ 34 og 36, da bladet ikke kan føre sandhedsbevis for, at der er begået voldtægt eller forsøg på voldtægt. Bladet kan ikke uden at overtræde loven sætte lighedstegn mellem voldtægt og det at forsøge at forgribe sig på klagers medtiltalte, da der intet sted i dommen, i rettens bemærkninger eller anklageskriftet nævnes dette ord. At forgribe sig eller at forsøge på dette - også seksuelt - kan betyde mange ting, og artiklens ordlyd kan derfor ikke, uden at der er sandhedsbevis fra journalistens og bladets side, benyttes i teksten, uden at man har overtrådt §§ 34 og 36 i medieansvarsloven. Der tales stort set kun i dommen og i rettens bemærkninger til dommen om urigtige oplysninger, og der nævnes intetsteds noget om voldtægt.

Klageren har herudover gjort gældende, det er ukorrekt, når bladet skriver, at "Ikke desto mindre var [K] i sin egenskab af næstformand i foreningen Børnenes Stemme med til at viderebringe beskyldningerne over for borgmester Keld Hüttel, hvilket førte til en politianmeldelse helt tilbage i foråret 1999". Denne sætning strider også mod medieansvarslovens §§ 34 og 36, idet klager ikke har viderebragt beskyldningerne over for borgmester Keld Hüttel, da klager kun har bedt om at få sagsbehandleren fjernet fra sagen, - og på intet tidspunkt har nævnt noget om sex-anklager. Såfremt dette havde været tilfældet, havde viderebringelsen været fuldt lovlig, da dette skete pr. fuldmagt på en andens persons vegne, - og fordi det på grund af dette kun kunne være personen selv, der skulle stå til ansvar for det viderebragte. Generelt strider de førnævnte udsagn også imod straffelovens §§ 268 og 271, stk. 1, der omhandler injurier.

Klageren har yderligere gjort gældende, at offentliggørelsen af det billede, der ledsager artiklen, er sket med urette, idet billedet, der er taget uden for retten, ikke er optaget på et offentligt tilgængeligt område, og idet hendes samtykke til offentliggørelsen ikke er indhentet. Klager havde i øvrigt bedt om at få artikel inkl. billede til gennemsyn, hvilket ikke er overholdt fra bladets side, hvorfor en offentliggørelse af billede og artikel er i strid med §§ 34 og 36 i medieansvarsloven.

Klageren har endelig anført, at det faktum, at bladet har bekræftet, at man har ladet en refererende journalist, Morten Nøhr Mortensen, dække en sag, hvori et familiemedlem til journalisten har været hovedvidne, i sig selv må betragtes som en klar overtrædelse af § 34 i medieansvarsloven, og dette faktum må også betragtes som en skærpende omstændighed.

Bladet har i relation til udtrykket "falske sex-anklager" anført, at det af dommen fremgår, at klager er dømt for at videregive falske anklager, og af rettens bemærkninger, at disse anklager angår et seksuelt forhold. Bladet har henvist til dommen, hvoraf fremgår, at "Retten finder, at ordene "at NN for mange år siden, da VV var ca. 17 år, forsøgte at forgribe sig på hende på sit kontor i socialforvaltningen", må forstås som en henvisning til, at der blev forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb mod tiltalte VV. At der med udtalelsen henvises til et seksuelt overgreb tydeliggøres af VV´s erklæring af 10. august 1999". I klagen til Pressenævnet bestrider klager at have udtalt sig om "falske sex-anklager" og derfor mener hun ikke, at hun er dømt for sådanne. Dette fremgår imidlertid af dommen at være tilfældet, idet klager er dømt for at videregive "falske" oplysninger. Hvorvidt der i dommen burde have stået "urigtige", skal bladet ikke afgøre, men man kan i øvrigt ikke identificere nogen forskel i gerningsindholdet, hvad enten de oplysninger, som klager er dømt for at videregive, var falske eller urigtige.

Bladet har endvidere anført, at det af domsudskriften i sagen fremgår, at bladet ikke har skrevet noget, som der ikke er belæg for i dommen. Af dommen fremgår det eksplicit, at beskyldningerne, som blev fremsat af såvel moderen som hendes rådgiver fra Børnenes Stemme, drejer sig om seksuelle overgreb. Ved over for nævnet i relation til udtrykket "seksuelt overgreb" at anføre, at "Dette er der ikke belæg for under rettens bemærkninger, hvor der kun henvises til, at det at forgribe sig må betragtes, som om der blev forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb", påviser klager selv, at de urigtige oplysninger, hun blev dømt for at videregive, handlede om et seksuelt overgreb. Bladet har i den forbindelse henvist til dommens bemærkning, hvoraf fremgår, at "At der med udtalelsen henvises til et seksuelt overgreb tydeliggøres af VV´s erklæring ". Om et seksuelt overgreb eller forsøg på samme kan paralleliseres med voldtægt eller forsøg på samme, er vel en meningsløs diskussion, eftersom gerningen netop aldrig fandt sted. Det kan derfor ikke være bladets pligt at bevise, at overgrebet fandt sted. Om det seksuelle overgreb, der altså aldrig fandt sted, var voldtægt eller ej, må således siges at være en hypotetisk diskussion.

Bladet har i den forbindelse anført, at sagens kerne - , det som klager er dømt for netop er, at beskyldningerne om seksuelle overgreb blev fremsat over for socialrådgiverens arbejdsgiver, hvilket var egnet til at skade den pågældende. Det fremgår af dommen, at klager har videregivet beskyldningerne til borgmester Keld Hüttel. Bladet kan derfor naturligvis ikke, som krævet af klager, bringe et genmæle, der fastslår, at det er urigtigt, at klager er dømt for at viderebringe oplysninger om et overgreb af seksuel karakter. Bladet har over for nævnet oplyst, at man gerne i bladet vil præcisere, at det voldelige eller seksuelle overgreb, som klager og hendes klient er dømt for urigtigt at beskylde socialrådgiveren for, ikke var voldtægt.

Bladet har yderligere i relation til brugen af klagers billede anført, at klager befandt sig inde i retsbygningen, da bladets fotograf og journalist ankom. Da der ikke må fotograferes inde i retsbygningen, spurgte fotografen, om klager ville lade sig fotografere uden for, hvilket hun svarede ja til, hvorefter hun frivilligt stillede op til fotografering. Dette må entydigt tolkes som klagers uudtalte samtykke til, at billedet måtte anvendes i bladet.

Bladet har videre anført, at klagers påstand om at have fremsat ønske om at "godkende" artikel og billede før offentliggørelse ikke tidligere har været fremført i sagsforløbet. En sådan vetoret over for, hvad pressen beskæftiger sig med, findes der i øvrigt ikke hjemmel for i gældende retsregler.

Bladet har endelig i relation til journalistens familieskab med et af vidnerne i sagen anført, at det afgørende er, om retsreportagen er fair og dækkende for det, der er sket i retten, - hvilket også i denne sag har været tilfældet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at byrettens dom lægges til grund ved sagens afgørelse.

Ved dommen er klager i overensstemmelse med tiltalen dømt for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1. I anklageskriftet anvendes i forbindelse med angivelsen af den relevante straffebestemmelse udover udtrykket "at have afgivet urigtige oplysninger" også betegnelsen "falsk anklage". Det fremgår endvidere af dommen, at klagers beskyldning mod socialrådgiveren "må forstås som en henvisning til, at der blev forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb mod tiltalte VV", ligesom det anføres, at "At der med udtalelsen henvises til et seksuelt overgreb tydeliggøres af VV´s erklæring af 10. august 1999".

Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet har haft fornødent belæg for at anvende betegnelsen "falske sex-anklager". Nævnet finder endvidere, at klager ikke har krav på genmæle vedrørende dette udsagn, idet der ikke er tale om forkerte oplysninger af faktisk karakter. Nævnet bemærker i den forbindelse, at "falsk anklage" er den gængse betegnelse for den bestemmelse i straffeloven, som klager er dømt for at have overtrådt.

Om udsagnet, at "[K] blev sammen med en 47-årig social klient fra Randers dømt for ganske urigtigt at påstå, at socialrådgiveren havde voldtaget den 47-årige kvinde på sit kontor", anføres det i dommen, at "ordene, at "NN forsøgte at foregribe sig på hende " må forstås som en henvisning til, at der blev forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb mod tiltalte VV".

Nævnet finder, at der ikke er fornødent grundlag for at skelne mellem forskellige nuancer vedrørende den urigtige beskyldning om en seksuel krænkelse, der netop aldrig fandt sted. Nævnet finder derfor, at bladet ikke har tilsidesat god presseskik, men at bladet vedrørende klager har bragt en faktisk forkert oplysning, som hun er berettiget til efter påkrav at få optaget i bladet som genmæle, jf. medieansvarslovens § 39

Genmæle

Af en artikel bragt den 15. februar 2001 på forsiden af Randers Amtsavis´ internetavis samt på en separat side og i den trykte udgave af bladet fremgår det, at [K] sammen med en 47-årig social klient fra Randers blev dømt for urigtigt at påstå, at en socialrådgiver fra kommunen havde voldtaget den nu 47-årige på sit kontor. Denne oplysning er ikke korrekt. [K] blev ved retten i Randers dømt for urigtigt at påstå, at socialrådgiveren havde forsøgt at forgribe sig på den 47-årige kvinde, da hun var ca. 17 år gammel."

Nævnet finder endvidere, at bladet ikke har handlet i strid med god presseskik ved at nævne, at [K] var med til at viderebringe beskyldningen over for borgmester Keld Hüttel, idet retten lægger dette til grund i den afsagte dom.

Nævnet har i anden sammenhæng tilkendegivet, at det ikke er strid med god presseskik, at massemedier fotograferer eller filmer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri. I overensstemmelse hermed finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af bladets offentliggørelse af klagers billede.

Endelig finder nævnet ikke ud fra det i sagen foreliggende at kunne lægge til grund, at der mellem bladet og klager har været indgået en aftale om, at klager skulle godkende artikel og billede, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet har ladet journalisten dække en sag, hvor et familiemedlem til journalisten har vidnet.

Afsagt den 15. august 2001.

Klager klagede over en artikel, der indeholdt oplysninger om klageren i forbindelse med en straffesag mod pågældende. Endvidere blev der klaget over bladets afvisning af at bringe et genmæle. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at byrettens dom var blevet lagt til grund ved sagens afgørelse. Nævnet fandt ikke ud fra det i sagen foreliggende, at bladet havde tilsidesat god presseskik, men at bladet vedrørende klager havde bragt en faktisk forkert oplysning, som hun var berettiget til efter påkrav at få optaget i bladet som genmæle, jf. medieansvarslovens § 39.