Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 9/2001

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 9/2001

[K] har klaget til Pressenævnet over et læserbrev bragt i Politiken den 14. februar 2001, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af læserbrevet med overskriften "Overset vandalisering" fremgår, at

"[K]

Hvorfor har DR ingen dækning af vandaliseringen af de muslimske grave på Vestre Kirkegård?

Jeg ringede selv til DR lørdag eftermiddag for at høre, om der kom noget i TV-avisen om gravskænderiet. Hvad var den besked jeg fik? "Næ, her står ikke noget".

Hvor er alsidigheden og objektiviteten? Muslimerne i Danmark betaler også licens.

Jeg slutter af med et spørgsmål, der vil hænge i luften længe: Hvordan havde DR tacklet en lignende vandalisering af en jødisk kirkegård".

Klageren har anført, at bladet den 14. februar 2001 har konstrueret et falsk "læserbrev" fra klageren. Klageren har nærmere oplyst, at grundlaget for "læserbrevet" er en telefax af 12. februar 2001 fra Maghreb.dk Fakta, som er blevet sendt til Kulturministeriet og Danmarks Radio med kopi til de landsdækkende aviser i håb om, at medierne ville omtale gravskænderierne, der fandt sted natten mellem den 8. og 9. februar 2001. Bladet har ikke med nogen som helst berettigelse kunnet opfatte telefaxen fra Maghreb.dk Fakta som et personligt læserbrev fra klageren.

Klageren har endvidere anført, at bladet også har taget det vigtigste ud af telefaxen, nemlig Maghrebs.dk Faktas efterlysning af reaktioner, dels fra politisk hold, dels fra muslimsk side, og medtaget den afsluttende sætning i telefaxen, så læserbrevet fremstår antisemitisk, hvilket kunne være undgået, hvis bladet havde medtaget det foregående afsnit i telefaxen. Afsnittet har følgende ordlyd

"Hvor er kommentarerne fra politikere, specielt statsministeren, som allerede burde være gået på banen i fredags? Hvor er kommentarerne fra muslimsk side (og lad nu for en gangs skyld være med at spørge om en af de importerede mellemøstlige imaner, der hverken kan sproget eller kender noget til det danske samfund!)?"

Herudover har klageren anført, at bladet, formentlig fra et tidligere læserbrev fra klageren personligt, har fundet klagerens marokkanske adresse og anført adressen sammen med klagerens navn, uagtet at telefaxen er fremsendt fra Magreb.dk Fakta.

Klageren har desuden gjort gældende, at det er i strid med de vejledende presseetiske regler, at bladet ikke har omtalt gravskænderierne, idet den udøvede vandalisme efter klagerens opfattelse må anses for at være "informationer af væsentlig betydning for offentligheden". Bladet puster til den fremmedfjendske populistiske folkestemning ved ikke at omtale ødelæggelserne af de 42 muslimske grave på Vestre Kirkegård, mens bladet gerne offentliggør nyheder om massevoldtægter, påståede tvangsægteskaber og tyvagtige østflygtninge.

Bladet har oplyst, at klagerens tekst er fundet i debatredaktionens postboks, og teksten er fra starten opfattet og behandlet som et læserbrev. Sent i processen opdagede en sekretær, at adressen manglede. Da klageren tidligere havde skrevet læserbreve i bladet, tilføjedes klagerens adresse, idet adresser på læserbrevsskribenter normalt medtages. Der er således ikke tale om "manipulation" eller ond vilje, men om en helt normal redaktionel proces.

Bladet har oplyst, at forkortelsen af læserbrevet er helt almindelig, og bladet afviser, at teksten hverken før eller efter forkortelsen skulle fremstå som "antisemitisk". Bladet er tværtimod af den opfattelse, at der stilles et yderst relevant spørgsmål på baggrund af tankevækkende oplysninger, som bladet vil undersøge nærmere. Hvis den omtalte gravskænding har fundet sted, er der tale om en nyhed, som bladet vil finde relevant at dække.

Bladet har anført, at den eneste problemstilling i sagen i forhold til de presseetiske regler er, om bladet har "hindret berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden". Bladet har ikke fået nyheden fra sine normale kanaler, og begivenheden har i øvrigt ikke givet anledning til nogen større mediedækning. Bladet har på den baggrund svært ved at se, at dets offentliggørelse af læserbrevet udgør en negativ eller problematisk begivenhed i dette forløb.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om retten til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvilke emner også f.eks. de stedfundne gravskænderier der skal gøres til genstand for journalistisk behandling. Bladet har derfor ikke handlet i strid med god presseskik ved at undlade at omtale disse.

Ud fra det oplyste finder Pressenævnet heller ikke grundlag for at kritisere, at bladet har bragt klagerens telefax af 12. februar 2001 som et personligt læserbrev fra klageren.

Et massemedie har som led i den redaktionelle proces ret til at forkorte læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens synspunkter fremstår som uforvansket. Den skete forkortelse af læserbrevet ses ikke at have forvansket klagerens synspunkter. Ej heller på dette punkt finder Pressenævnet derfor anledning til at udtale kritik af bladet.

Afsagt den 25. april 2001.

Klageren klagede over, at bladet havde konstrueret et falsk læserbrev ud fra en telefax samt fjernet den vigtigste del af indholdet. Pressenævnet udtalte, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om retten til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvilke emner der skal gøres til genstand for journalistisk behandling, samt at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til at forkorte læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens synspunkter fremstår som uforvansket. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at bladet havde bragt klagerens telefax som et personligt læserbrev fra klageren, ligesom at den skete forkortelse af læserbrevet havde forvansket klagerens synspunkter, og der var derfor ikke anledning til at udtale kritik af bladet.