Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.2.0024
Billede af kvinde på tobaksemballage ikke i strid med ligestillingslovens § 2.
Klageren fandt, at et billede af en kvinde på en tobaksemballage var diskriminerende over for kvinder, at kvinden reduceres til et sexobjekt og at brugen i sådan sammenhæng bidrager til at fastholde kvinden i en traditionel kønsrolle.
Indklagede anførte bl.a., at man også benyttede mandlige modeller på tobaksemballager.
Ligestillingsnævnet fandt ikke, at billedet på emballagen, der var medsendt klagen, havde karakter af kønsdiskriminerende kommerciel kommunikation i strid med ligestillingslovens § 2 eller i øvrigt var stridende mod denne bestemmelse.
Nævnet tog derfor ikke klagen til følge.
Der havde tidligere været indgivet klage til forbrugerombudsmanden, der ikke havde taget sagen op til behandling.
Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬¬Klagen vedrører et billede af en kvinde på en tobaksemballage, som klageren finder diskriminerende over for kvinder.
Billedet er medsendt klagen.
¬¬ Klageren har anført, at kvinden på billedet på emballagen reduceres til et sexobjekt, hvis formål er at forføre til rygning.
Brug af billedet i sådan sammenhæng bidrager til at fastholde kvinden i en traditionel kønsrolle.
¬¬ Indklagede har anført, at man ikke finder, at anvendelsen af den kvindelige model er kønsdiskriminerende.
¬Indklagede benytter også mandlige modeller på sin emballage ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Det bemærkes, at klagen har været fremsat overfor Forbrugerombudsmanden, der imidlertid ikke har taget sagen op til behandling.
¬¬Efter ligestillingslovens § 19 kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter ligestillingslovens § 2.
¬¬Det fremgår af ligestillingslovens § 2, at kvinder og mænd skal behandles lige inden for erhvervsmæssig virksomhed.
¬¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at billedet på emballagen har karakter af en kønsdiskriminerende kommerciel kommunikation i strid med ligestillingslovens § 2 eller i øvrigt strider mod denne bestemmelse.
¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge.
¬
<J.nr. E.
2.2.0024>