Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.1.0008
Ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at personalet på hospital havde fremsat nedsættende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgik en kønsskifteoperation.
Klageren klagede over nedsættende udtalelser fremsat af personalet på et hospital i forbindelse med en kønsskifteoperation.
Indklagede anførte, at ingen kunne genkende de udtalelser, som refereres i klagen.
Ligestillingsnævnet bemærkede, at klagen, som den var formuleret, var omfattet af Ligestillingsnævnets kompetence, men nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at ligestillingslovgivningen var overtrådt af hospitalets personale i det foreliggende tilfælde.
Ligestillingsnævnet tog derfor ikke klagen til følge.
Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬¬Ved skrivelse af 30. september 2001 afviste Ligestillingsnævnets sekretariat en klage fra klageren over udtalelser fremsat af en sygeplejerske og læge på Y i forbindelse med en kønsskifteoperation.
¬¬Ifølge klageren havde en sygeplejerske nægtet at behandle klageren med den begrundelse, at klageren var "anderledes" (en transseksuel person).
Endvidere havde en overlæge efter en mislykket kønsskifteoperation udtalt "hvad skal du med en skede, hvem tror du, at du kan få til at hoppe på dig".
¬¬Klageren har anmodet Ligestillingsnævnet om at tage stilling til denne afvisning.
¬¬Y har afgivet en udtalelse i anledning af klagen den 27. februar 2001.
¬¬Som klagen er fremsat finder Ligestillingsnævnet, at den er omfattet af Ligestillingsnævnets kompetence, jf. EF-domstolens dom i sag C-13/94 (refereret i "Ligestillingslovene med kommentarer" af Agnete Andersen, Ruth Nielsen og Kirsten Precht, 4. udgave, s.
455).
¬¬Det fremgår imidlertid af Y's ovennævnte udtalelse, at ingen af de personer, som klagen vedrører, kan genkende de udtalelser, som refereres i klagen.
¬¬Ligestillingsnævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at ligestillingslovgivningen er overtrådt fra Y's side i det foreliggende tilfælde.
¬¬Da det fremgår af klagen, at klageren også agter at klage til Sundhedsministeriet og Civilretsdirektoratet over de pågældende ansatte på Y, har Ligestillingsnævnet sendt kopi af klagesagens akter til disse myndigheder til eventuelt videre foranstaltning.
¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge.
¬
<J.nr. E.
2.1.0008>