Legislator Case Law & Legislation
W20010935725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-27-01 om opgørelse af dansk bopælstid - ophold i udlandet - i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet - beskæftigelse som tjenestemand i Europa-Kommissionen - pension

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2001 9357 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse P-27-01 om opgørelse af dansk bopælstid - ophold i udlandet - i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet - beskæftigelse som tjenestemand i Europa-Kommissionen - pension

KEN#LOKDOK23 2001 9357 Valid

Resume

Ophold i udlandet under beskæftigelse som tjenestemand i Europa-Kommissionen kunne sidestilles med "ophold i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse", og opholdet kunne derfor sidestilles med bopæl i Danmark ved anvendelsen af optjeningsprincippet.

Der kunne ikke foretages fradrag som følge af samtidig optjening af ret til social pension i et andet EU-medlemsland.

Der var således ikke oplysninger, der gav tilstrækkeligt grundlag for at sidestille tjenestemandspensionen med optjening af social pension i udlandet.

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysninger modtaget fra Europa-Kommissionen, hvorefter tjenestemænd i Kommissionen ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 og ikke er omfattet af social sikring i beskæftigelseslandet.

Endvidere er tjenestemandspensionen ikke påvirket af nationale pensioner.

KEN#LOKDOK23 2001 9357 Valid

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 8, nr. 3

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 8, stk. 1, pkt. 3

Sagsfremstilling

Sagen vedrørte beregning af folkepension til person, der havde boet i Danmark og i en periode i udlandet som udsendt embedsmand i Udenrigsministeriet indtil 1973, i alt 27 år.

Herefter blev han bevilget orlov fra Udenrigsministeriet i juni 1973, da han blev ansat som tjenestemand ved EU-Kommissionen indtil pensionering i 1994.

Perioden som tjenestemand fra 1973 til 1994 blev ikke medregnet som bopælstid ved beregning af pension.

Der blev henvist til, at tjenestemænd ved EU-institutioner ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 eller af noget EU/EØS-lands lovgivning om social sikring, da de er omfattet af EU´s eget sociale sikringsstystem.

Til brug for afgørelsen stillede Ankestyrelsen en række spørgsmål til Europa-Kommissionen vedrørende social sikring for tjenestemænd i Kommissionen.

Kommissionen oplyste, at tjenestemænd i Kommissionen ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, da de har deres egen ordning.

De er således heller ikke omfattet af social sikring i et EF-medlemsland.

Tjenestemandspensionerne påvirkes ikke af eventuelle supplerende nationale pensioner.

Lønmodtagerne afholder 1/3 af udgifterne, mens arbejdsgiveren afholder 2/3.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren havde været beskæftiget i offentlig dansk interesse under beskæftigelse som tjenestemand i Europa-Kommissionen, og at opholdet i udlandet under beskæftigelsen kunne sidestilles med bopæl i Danmark ved anvendelsen af optjeningsprincippet i medfør af pensionslovens § 8, 3).

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysninger modtaget fra Europa-Kommissionen, hvorefter tjenestemænd i Kommissionen ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 og ikke er omfattet af social sikring i beskæftigelseslandet.

Endvidere er tjenestemandspensionen ikke påvirket af nationale pensioner.

Ankestyrelsen fandt herefter ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for fradrag som følge af samtidig optjening af ret til social pension i et andet EU-medlemsland.

Der var således ikke oplysninger, der gav tilstrækkeligt grundlag for at sidestille tjenestemandspensionen med optjening af social pension.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →