Legislator Case Law & Legislation
W20010933325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse I-3-01 om flytning - integration - introduktionsprogram - introduktionsydelse,

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2001 9333 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse I-3-01 om flytning - integration - introduktionsprogram - introduktionsydelse,

KEN#LOKDOK23 2001 9333 Valid

Resume

Tilflytningskommunen var forpligtet til at godkende familiens flytning og dermed forpligtet til at påtage sig ansvaret for introduktionsprogrammet.

Begrundelsen var, at flytning af børnene og moderen, var nødvendig af hensyn til børnenes integrationsforløb, som var truet.

KEN#LOKDOK23 2001 9333 Valid

Love

Lov om integration af udlændinge i Danmark - lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000 - § 18, stk. 2

Sagsfremstilling

Familien kom til Danmark fra Afghanistan som kvoteflygtninge og blev herefter anbragt i en mindre by i Jylland.

Efter flytningen til Danmark viste det sig, at manden havde to hustruer.

Med den første hustru havde han 6 børn.

Efter kort tids ophold i Danmark flyttede han ind hos kone nr. to, med hvem han på det tidspunkt havde et barn.

Udlændingestyrelsen var ved anbringelsen af familien ikke bekendt med at der var tale om to hustruer, idet det for styrelsen var oplyst, at det drejede sig om en hustru og en søster.

Mandens første hustru og hendes børn blev herefter gentagne gange chikaneret af både ægtefælle og hustru nr. 2.

Børnene og hustruen var bange for hans voldelige adfærd og flyttede efter at have modtaget flere trusler på krisecenter og senere på familieinstitution.

Politiet havde været tilkaldt flere gange og anbefalede, at familien splittedes op.

Tilflytningskommunen afslog fraflytningskommunens anmodning om at overtage integrationsansvaret for hustruen og hendes 6 børn.

Nævnet tiltrådte tilflytningskommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at ægtefællernes uoverensstemmelse, herunder mandens chikane og voldsomme adfærd ikke i sig selv kunne give grundlag for at pålægge tilflytningskommunen at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet for hustruen og hendes børn.

Nævnet fandt ikke, at der forelå yderligere oplysninger, der kunne give grundlag for flytningen.

Ved afgørelsen henvistes der til bemærkningerne til integrationslovens § 18 stk. 2.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der ikke var grundlag for at løse hustruens og børnenes integrationsproblemer ved en flytning med den konsekvens, at tilflytningskommunen skulle overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om særlige personlige forhold kunne gøre sig gældende i en sådan grad, at tilflytningskommunen kunne pålægges at godkende flytningen og dermed overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at tilflytningskommunen var forpligtet til at godkende, at moderen og hendes 6 børn tilflyttede kommunen.

Tilflytningskommunen var således forpligtet til at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Begrundelsen for afgørelsen var, at flytningen måtte anses for at være af væsentlig betydning for, at moderen og hendes børn kunne gennemføre integrationsprogrammet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at børnenes integrationsforløb, der havde tæt sammenhæng med moderens, var truet.

Ankestyrelsen var ved afgørelsen opmærksom på, at bemærkningerne til integrationslovens § 18 stk. 2 ikke omtaler børns integrationsforløb.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →