Legislator Case Law & Legislation
W20010022125 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, er valgbar\n(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 586/2001)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 221 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 586/2001)

Ved brev af 21. maj 2001 har X Byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN den 27. april 2001 har vedtaget et af Told- og Skattestyrelsen meddelt bødeforelæg på 7.000 kr. for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1.

Det fremgår af sagen, at den pågældende for afregningsperioden 1. december 1999 31. december 1999 har unddraget statskassen et afgiftsbeløb på i alt 70.000 kr. Afgiftsunddragelsen skyldes, at den pågældende var af den opfattelse, at momstilsvaret for december 1999 var opgjort for højt, og at der dermed var fejl i hans bogholderi. Forholdet er betragtet som groft uagtsomt.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →