Legislator Case Law & Legislation
W20001244125 DK

Klage over sygeplejerskes ændring af lægelig ordination

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12441 Valid

Klage over sygeplejerskes ændring af lægelig ordination

Patientklagenævnet fandt, at den sygeplejefaglige leder havde overtrådt lov om sygeplejersker ved at træffe beslutning om, at patienten ikke længere kunne tilbydes hjælp til blæretømning. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at der var tale om en lægeordineret behandling. Patientens læge havde adgang til observationer vedrørende blæretømningerne uden at dette førte til, at han ændrede ordinationen. Nævnet bemærkede, at en sygeplejerske er forpligtet til at gøre lægen opmærksom på, hvis hun finder, at en ordination er forkert. Sygeplejersken må ikke ændre den lægelige ordination.

Endelig adm. afgørelse 2000 12441 Valid

En 69-årig kvinde havde gennem en årrække lidt af Parkinsonisme. Efter en hofteoperation i 1998 opstod der problemer med blæretømningen. Patienten fik herefter hjælp til blæretømning af den kommunale hjemmepleje.

Efter i 1999 at være blevet undersøgt af en speciallæge i gynækologi, ordinerede patientens egen læge blæretømning, som fortsat skulle foretages af hjemmeplejen. Blæretømningerne blev foretaget tre gange ugentligt.

I januar 2000 besluttede den sygeplejefaglige leder i hjemmeplejen, at patienten ikke længere kunne tilbydes blæretømning, idet patientens ægtefælle angiveligt havde optrådt højtråbende overfor den sygeplejerske, der foretog blæretømningerne. Patientens egen læge blev orienteret om beslutningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →