Klage over forsinket diagnostik af byld i svælget

Klage over forsinket diagnostik af byld i svælget

Nævnet fandt ikke at kunne kritisere den behandling, patienten modtog af vagtlægerne A, B og C samt af den praktiserende læge og speciallægen i anæstesiologi. Nævnet lagde herved vægt på, at det sammenfattende ikke kunne lægges til grund, at patienten havde udvist symptomer, der burde have medført, at lægerne foranledigede yderligere undersøgelser, herunder undersøgelser for bylddannelse bag svælgvæggen.

Nævnet fandt endvidere, at overlæge D havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Overlæge D burde ved patientens indlæggelse på øre-næse-halsafdelingen have foretaget en nærmere udredning af patientens symptomer. Nævnet lagde herved vægt på, at de akutte blodprøvesvar den 24. januar 1999 viste en svær betændelsestilstand, samt at patienten havde kliniske tegn på, at betændelsestilstanden var fremskreden med fokus lokaliseret i det hvirvelsøjlenære område.

En 33-årig kvinde tilkaldte den 16. januar 1999 vagtlæge A efter få dages varende udtalte nakkesmerter. Lægen vurderede, at smerterne skyldtes muskelinfiltrationer og behandlede med smertestillende medicin. På grund af fortsatte og tiltagende smerter tilkaldte patienten dagen efter vagtlæge B, som vurderede, at det muligvis drejede sig om en diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. Den 18. januar 1999 blev patienten set af vagtlæge C, som fandt stærke smerter fra nakken.

Den 19. januar 1999 konsulterede patienten sin praktiserende læge, som vurderede, at tilstanden skyldtes et såkaldt cervikalt facetsyndrom (nakkehold), hvorfor han henviste til undersøgelse samme dag hos speciallæge i anæstesiologi. Speciallægen så patienten igen den 21. januar 1999. Patienten var da uforandret spændt i nakken, hvorfor speciallægen lagde en blokade, og den 22. januar 1999 kontaktede patienten speciallægen telefonisk.

Den 24. januar 1999 henvendte patienten sig på en skadestuen, hvor hun blev undersøgt af overlæge D fra øre-næse-halsafdelingen. Patienten blev herefter primært indlagt på øre-næse-halsafdelingen, men blev af overlægen overflyttet til medicinsk-hæmatologisk afdeling, idet akutte blodprøver gav mistanke om en muligt bagvedliggende blodsygdom (mulig akut leukæmi). Ved undersøgelsen på medicinsk hæmatologisk afdeling blev der fundet derimod forandringer, forenelige med svær infektion, og en akut CT-scanning af hjernen og halsen viste en stor bylddannelse bag svælgvæggen (abscessus retrofaryngeale). Der blev besluttet akut operation, men i forbindelse med forberedelsen til bedøvelse, bristede bylden, hvorved luftvejen blev blokeret, og der opstod hjertestop. Patienten blev efterfølgende behandlet i respirator. Efter aftale med de pårørende blev respiratorbehandlingen afbrudt den 29. januar 1999, hvorefter patienten døde.

Der blev klaget over, at vagtlægerne og den praktiserende læge og speciallægen i anæstesiologi ikke opdagede, at patienten havde en byld i halsen og iværksatte behandling herfor.