Klage over øjenlæges behandling af barn med bygningsfejl og langsynethed

Klage over øjenlæges behandling af barn med bygningsfejl og langsynethed

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af øjenlægens behandling af drengen.

Nævnet lagde vægt på, at drengen ved den første undersøgelse i februar 1996 fik konstateret en mindre bygningsfejl og en moderat langsynethed på begge øjne. Da drengen ikke havde tendens til skelen, og synsstyrken i øvrigt var normal for alderen, fandt nævnet, at øjenlægen på relevant vis skønnede, at det endnu ikke var nødvendigt at påbegynde en behandling.

Nævnet kunne i den forbindelse oplyse, at mindre grader af bygningsfejl og langsynethed hos små børn normalt ikke korrigeres med brilleglas, hvis alt i øvrigt peger mod en normal synsudvikling.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at øjenlægen ved den efterfølgende undersøgelse i januar 1997 ordinerede behandling med briller, da han fandt, at der var risiko for udvikling af amblyopi.

Videre lagde nævnet vægt på, at øjenlægen ved undersøgelsen i januar 1998 konstaterede en tiltagende forskel i synsstyrke som tegn på begyndende amblyopi. Han supplerede derfor på relevant vis brillebehandlingen med Skopolamin-dråber.

Endelig lagde nævnet vægt på, at øjenlægen i december 1998 ændrede drengens brilleglas i en svagere retning, da han konstaterede, at hans syn var blevet bedre.

En 4-årig dreng blev i februar1996 undersøgt af en øjenlæge, som fandt, at drengen var langsynet og havde en bygningsfejl på begge øjne. Øjenlægen fandt dog ikke grundlag for at iværksætte behandling med briller.

I januar 1997 ordinerede øjenlægen briller med styrke, som korrigerede helt for bygningsfejlen, men kun delvist for langsynetheden.

I januar 1998 ordinerede øjenlægen fortsat brug af briller og iværksatte endvidere behandling for amblyopi ("dovent øje") med øjendråber.

I juli 1998 konstaterede øjenlægen, at drengens synsstyrke på de to øjne var blevet mindre, men ved en kontrol i december 1998 var synsstyrken steget en smule. Øjenlægen ordinerede herefter nye brilleglas, der fortsat korrigerede for bygningsfejlen, men kun delvist for langsynetheden.

Efterfølgende blev drengen undersøgt hos en optiker og en anden øjenlæge, som ordinerede en brille, der korrigerede fuldt for såvel bygningsfejlen som langsynetheden.