Klage over tvangsfiksering i indlæggelsesdøgnet og klage over tvangsmedicinering

Klage over tvangsfiksering i indlæggelsesdøgnet og klage over tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede det lokale nævns afgørelse for så vidt angik tvangsfikseringen på indlæggelsesdagen, da betingelserne for at fiksere patienten på dette tidspunkt ikke var opfyldt, idet han blev beskrevet som stille og rolig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte dog det lokale nævns afgørelse for så vidt angik tvangsfikseringen den følgende dag og indtil ophør hermed, da betingelserne for fiksering fandtes at være opfyldt, idet han var svært truende over for personalet og idet der under fikseringen blev givet beroligende injektion med henblik på at afkorte fikseringsperisoden.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte endvidere det lokale nævns afgørelse vedrørende tvangsmedicineringen, da patienten fandtes sindssyg og behandlingstrængende. Han var endvidere svært forpint og til fare for andre, hvorfor en betænkningstid på 3 dage i den konkrete situation fandtes tilstrækkeligt. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn godkendte endvidere en alternativ anvendelse Cisordinol dom depotmedicin, såfremt fysisk magt blev nødvendig. Nævnet lagde vægt på, at patienten tidligere havde modtaget Cisordinol uden væsentlige bivirkninger og at det måtte anses for en realistisk mulighed at fysisk magt måtte anvendes ved medicinering af patienten.

En 45-årig mand, der siden 1997 flere gange havde været indlagt på psykiatrisk sygehus og havde haft god effekt af Cisordinol, blev indlagt på psykiatrisk afdeling, idet han blev fundet psykotisk og til fare for andre. Ved indlæggelsen fandtes han indelukket, men stille og rolig. På trods heraf blev patienten straks tvangsfikseret, hvilket han ikke fysisk modsatte sig. Der blev ikke i journalen angivet en begrundelse for fikseringen.

I de følgende dage var patienten klart psykotisk med vrangforestillinger, springende tankegang og beskeden kontakt med omgivelserne. Han var endvidere aggressiv, smed med ting og slog ud og spyttede efter personalet gentagne gange. Da patienten igen var rolig ophørte fikseringen.

Det blev et par dage herefter besluttet at tvangsmedicinere patienten med mikstur Cisordinol 20 mg dagligt, eventuelt stigende til 80 mg dagligt, alternativt den halve dosis som injektion.Såfremt fysisk magtanvendelse blev nødvendig i forbindelse med injektionsbehandling ønskede man at overgå til Cisordinol i depotform, 100 til 200 mg ugentligt.