Klage over tvangsbehandling med depot efter indledende daglig medicinering

Klage over tvangsbehandling med depot efter indledende daglig medicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at beslutningen om tvangsbehandling kunne godkendes, idet patienten fandtes sindssyg og idet patienten forgæves var forsøgt motiveret gennem 12 dage før beslutningen blev truffet. Nævnet fandt endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at anvendelse af Cisordinol i depotform til anvendelse på længere sigt i behandlingen af patienten ikke opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet lagde vægt på, at det ikke fandtes godtgjort, at peroral tvangsbehandling med tablet eller mikstur ikke ville være muligt, ligesom det ikke anså for godtgjort, at daglige injektioner ville være særligt angstvoldende for patienten eller forbundet med vedvarende daglig fysisk magtanvendelse.

En 45-årig mand blev indlagt på psykiatrisk afdeling efter at hans mor og søster havde følt sig truet på livet. Han fandtes ved indlæggelsen psykotisk og præget af vrangforestillinger af såvel forfølgelses- som storhedskarakter. Han var præget af priat logik og var undertiden vredladen med manglende sygdomsindsigt.

Overlægen traf den 28. juni 2000 beslutning om tvangsbehandling i form af peroral indgift Cisordinol, 10-20 mg dagligt, alternativt som daglige injektioner og på lidt længere sigt i form af Cisordinol decanoat op til 200 mg i.m. hver 14. dag, hvilket blev godkendt af det lokale psykiatriske patientklagenævn