Klage over tvangsmedicinering med depotmedicin

Klage over tvangsmedicinering med depotmedicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at den 66-årige kvinde var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at beslutningen om tvangsmedicinering med Cisordinol Depot 200 mg hver 2. uge ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Nævnet lagde herved vægt på, at beslutningen om tvangsbehandling med depotmedicin i journalen var begrundet med, at det ikke tidligere havde været muligt at medicinere kvinden frivilligt ved anvendelse af daglige injektioner. Derimod var det ikke beskrevet, at peroral tvangsbehandling med tablet eller mikstur ikke var mulig, ligesom det ikke kunne anses for godtgjort, at daglige injektioner ville være særligt angstvoldende eller forbundet med vedvarende daglig fysisk magtanvendelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at tvangsmedicinering med depotmedicin var en mere indgribende foranstaltning end tvangsmedicinering med et tilsvarende præparat med almindelig virkningstid. Nævnet fandt således, at betingelserne for tvangsbehandling med antipsykotisk medicin var opfyldt, hvorimod grundlaget for anvendelsen af depotmedicin ikke var til stede på tidspunktet, hvor beslutningen herom blev truffet.

En 66-årig kvinde havde gennem de seneste 20 år haft et periodisk overforbrug af alkohol og i perioder været i behandling med Antabus. Hun havde gennem en årrække flere gange været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling såvel i forbindelse med alkoholmisbrug som på mistanke om sindssygdom med forfølgelsesforestillinger (paranoid psykose). Under indlæggelserne var kvinden blevet tvangsbehandlet med depotmedicin med god effekt.

Aktuelt blev kvinden tvangsindlagt, da hun i ugerne forinden igen var blevet tiltagende psykotisk med kraftige vrangforestillinger. Tilstanden blev vurderet som sindssygdom med forfølgelsesforestillinger (paranoid psykose), og da forsøg på motivering for frivillig behandling med depotmedicin var forgæves, blev det 12 dage efter indlæggelsen besluttet, at kvinden skulle tvangsbehandles med injektioner Cisordinol Depot 200 mg i.m. hver 2. uge.

Kvinden klagede over beslutningen om tvangsmedicinering, og klagen blev tillagt opsættende virkning.