Klage over tvangsmedicinering som injektion

Klage over tvangsmedicinering som injektion

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at hun var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at behandle hende, og at betingelserne for tvangsbehandling var opfyldt.

Nævnet lagde vægt på, at hun var psykotisk, og at udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i hendes tilstand ellers ville blive væsentlig forringet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Nævnet lagde vægt på, at der som udgangspunkt ikke blev valgt en peroral tvangsbehandling. Nævnet oplyste i den forbindelse om, at en peroral tvangsbehandling ofte er gennemførlig, selvom patienten ikke har ønsket at medvirke til en frivillig medicinsk behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede på denne baggrund den afgørelse, der blev truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn, idet den valgte form for tvangsbehandlingen ikke opfyldte lovens krav om mindst indgribende foranstaltning.

En 43-årig kvinde blev tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling på fareindikation, fordi hun havde fremtrådt truende over for sin mor. Ved indlæggelsen fandtes hun psykotisk med paranoide forestillinger, og hun blev forgæves søgt motiveret for medicinsk behandling.

Det blev besluttet at iværksætte tvangsbehandling med injektion Cisordinol 10 mg 2 gange dagligt, og hvis hun tålte medicinen, skulle behandlingen overgå til injektion Cisordinol Acutard 100 mg hver 2. eller 3. dag.

Hun klagede over beslutningen om tvangsmedicineringen til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, og klagen blev tillagt opsættende virkning.