Klage over manglende grundlag for tvangsbehandling efter to dages indlæggelse

Klage over manglende grundlag for tvangsbehandling efter to dages indlæggelse

Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsmedicinering. Der blev som begrundelse anført, at patienten på indlæggelsestidspunktet blev fundet sindssyg og var kendt med lidelsen paranoid skizofreni, samt at han i sin aktuelle tilstand ikke kunne antages at være i stand til at samarbejde om en ambulant behandling. Nævnet lagde vægt på, at han tidligere havde været i behandling med antipsykotisk medicin med god effekt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet bedømmelse, at patienten var sindssyg, og at det havde været uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til en helbredelse eller en betydelig bedring af hans tilstand ellers var blevet væsentlig forringet. Nævnet lagde vægt på, at han led af sindsspaltningssygdom (skizofreni).

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde vægt på, at beslutningen om tvangsbehandling blev truffet 2 dage efter patientens indlæggelse. I dette tidsrum havde han efter det oplyste ikke været væsentlig forpint, angstpræget eller selvmordstruet. Ved indlæggelsen blev han beskrevet som tidvis anspændt, urolig og latent aggressiv, og det fremgik ikke af journalen, at han skulle være i risiko for at udvikle et delirium. Videre lagde nævnet vægt på, at han ved indlæggelsen accepterede at indtage den ordinerede beroligende medicin. Hvis han kørte yderligere op, ville man kunne bedre hans psykiske tilstand ved en beroligende indsprøjtning.

En 51-årig mand havde været indlagt 24 gange på psykiatrisk afdeling under diagnosen paranoid skizofreni og periodevist alkoholmisbrug. Han havde i lange perioder været i behandling med indsprøjtning med Serenase og siden efteråret 1997 været i behandling med tabletter Zyprexa. Tidligere indlæggelser havde ofte været foranlediget enten af skadeligt brug af alkohol eller medicinsvigt. Der havde efter det oplyste været god effekt på hans psykiske tilstand ved behandling med antipsykotisk medicin. Han havde været fulgt via Distriktspsykiatrien, hvor han senest havde været i behandling med tabletter Zyprexa.

Patienten blev aktuelt tvangsindlagt på farlighedskriteriet. Han blev straks ved indlæggelsen tilbudt beroligende medicin i form af tabletter Rivotril 1-2 mg ved behov max. x 4 i døgnet og 2 mg ved behov til natten, som han accepterede at indtage.

To dage efter indlæggelsen blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med mikstur/tabletter Cisordinol 20 mg om nødvendigt halv dosis som indsprøjtning, og når det var muligt hel eller delvis overgang til behandling med Zyprexa i sædvanlige doser, og således at medicineringen skulle justeres afhængig af effekt og bivirkninger inden for sædvanlig doseringsområde.