Klage over, at patient med selvmordstanker ikke blev indlagt

Klage over, at patient med selvmordstanker ikke blev indlagt

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere overlægens behandling af patienten. Overlægen kendte patientens sygdomsforløb fra flere tidligere konsultationer og havde et godt kendskab til patienten. Han vurderede, at manden ikke fremtrådte væsentligt dårligere end ved de forudgående ambulante kontroller, og at selvmordsrisikoen ikke var større end den formentlig øgede risiko, der havde været til stede gennem en stor del af hans sygdomsforløb. Nævnet lagde videre vægt på, at manden ikke selv ville acceptere at indgå på afdelingens vilkår om at indgå i et misbrugsbehandlingsprogram som en forudsætning for, at en indlæggelse af ham kunne blive iværksat.

En 29-årig mand, der siden 1994 havde haft kontakt med psykiatrisk afdeling på grund af misbrugsproblemer og symptomer på skizofreni (spaltningssindssygdom), henvendte sig på afdelingen, fordi han i nogle dage havde haft det dårligt med selvmordstanker. Manden fandtes ved undersøgelsen vågen og klar uden nogen tegn på, at han kunne anses for selvmordstruet. Reservelægen, som undersøgte patienten, konfererede med den behandlingsansvarlige overlæge, som gjorde det klart, at hvis han skulle indlægges, måtte der stilles krav til ham i relation til hans misbrug. Da patienten fik dette at vide, ønskede han ikke at blive indlagt.

Ved to efterfølgende ambulante samtaler gjorde overlægen det endnu engang klart overfor patienten, at det måtte være en betingelse for indlæggelse, at han accepterede efterfølgende ophold på en behandlingsinstitution og efterfølgende socialpsykiatrisk behandling. Patienten var angst og frygtede, at nogen fulgte efter ham. Der blev aftalt en ny konsultation 6 uger senere.

Inden denne konsultation begik patienten selvmord.