Legislator Case Law & Legislation
W20001240025 DK

Klage over behandling i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk afdeling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12400 Valid

Klage over behandling i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk afdeling

Nævnet fandt ikke at kunne kritisere den behandling, patienten havde modtaget, og lagde herved vægt på, at der under det ambulante forløb blev foretaget samtaler med forældrene og individuelle samtaler med patienten, at disse samtaler blev superviseret af en overlæge, samt at der blev afholdt møde med skole og en pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at man fandt det nødvendigt at indlægge patienten med henblik på en diagnostisk afklaring af, om hendes problemer skyldtes en gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller hendes dårlige begavelse og en overbeskyttende familie, samt at der efter miljøobservation, psykologisk undersøgelse, somatisk undersøgelse og EEG blev startet behandling med Ritalin med god effekt.

Endelig lagde nævnet vægt på, at det i udskrivningsbrevet blev konkluderet, at man vurderede patientens problemer som en kombination af en dårlig begavelse og en DAMP-problematik. Det blev ved udskrivelsen anbefalet, at patienten flyttede i en form for socialpædagogisk bosted, , og det blev overdraget til kommunen at finde et skole - og fritidstilbud.

Endelig adm. afgørelse 2000 12400 Valid

En 15-årig pige blev i januar 1998 via egen læge henvist til børnepsykiatrisk afdeling, Sygehus A, hvor hun frem til den 30. oktober 1998 blev fulgt ambulant og ved indlæggelse.

Under forløbet blev der foretaget psykologiske undersøgelser som viste, at patienten var en umoden og usikker pige, som begavelsesmæssigt befandt sig lige under normalområdet. EEG viste normale forhold, og det var ikke muligt at pege på nogen eksakt diagnose, men man mente, at patientens problemer var en kombination af dårlig begavelse og en DAMP-problematik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →