Klage over manglende diagnose (compartment syndrom)

Klage over manglende diagnose (compartment syndrom)

Patientklagenævnet fandt, at reservelæge A iværksatte en relevant og tilstrækkelig behandling og lagde herved vægt på, at der blev ordineret tæt observation samt akut spaltning ved enhver forværring.

Patientklagenævnet fandt endvidere, at reservelæge B ikke kunne kritiseres for sin vurdering, men at det dog ville have været hensigtsmæssigt, såfremt han umiddelbart havde konfereret med bagvagten. Nævnet lagde vægt på, at årsagen til indlæggelsen var trykforhøjelse i muskellogen.

Patientklagenævnet fandt yderligere, at afdelingslægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet lagde herved vægt på, at hun på baggrund af oplysninger fra reservelægen ikke foretog en selvstændig vurdering.

En 24-årig mand henvendte sig til skadestuen, idet han havde smerter i højre underbens muskelloge (muskel omgivet af bindehinde). Han blev undersøgt reservelæge A, som valgte at indlægge ham til observation for trykforhøjelse i muskellogen.

5 timer senere blev han tilset af reservelæge B, der konstaterede, at der var kommet lammelse i lægmuskulaturen, og han vurderede, at lammelsen var forårsaget af den skinne, som var brugt til at hæve benet. Senere på dagen blev patienten atter tilset af reservelæge B, som fandt uændrede forhold. Han konfererede med afdelingslægen, der var bagvagt. Afdelingslægen ordinerede dropsfodskinne og efterfølgende kontrol 14 dage senere.

2 dage efter blev patienten indlagt på grund af konstateret trykforhøjelse i muskellogen, og han blev samme dag opereret.