Klage over påvirkning af lægnerve efter knæoperation
Statutory Text (2 Articles)
Klage over påvirkning af lægnerve efter knæoperation
Der blev klaget over, at operationen havde medført, at patienten havde vedvarende smerter og følelsesløshed i venstre knæ.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af de læger, der havde foretaget operationen.
Nævnet lagde vægt på, at operationen var foregået i fuld bedøvelse og blodtomhed. Der blev lagt et længdegående snit over knæskallen. Nævnet oplyste, at lægnerven strækker sig fra området ved knæhasen til udsiden af knæet.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at en røntgenundersøgelse efter operationen viste korrekt placerede protesekomponenter med knæet i let kalveknæsstilling. Der var ikke efterladt cementrester i bløddelene, som ville kunne trykke på nerven.
Nævnet oplyste, at påvirkning af lægnerven ved en sådan operation er en kendt, men sjælden komplikation, især når knæet før operation er i hjulbenet stilling. Påvirkning af nerven skyldes yderst sjældent overskæring af denne under operation, men snarere et tryk på nerven enten under eller efter operation.
En 87-årig kvinde havde gennem flere år haft slidgigtgener fra knæene, navnlig i venstre knæ, og heraf følgende besværet gangfunktion. Hun blev derfor indstillet til en operation, hvor der skulle indsættes et nyt knæled i venstre knæ. Forud for operationen fandtes benene i let hjulbenet stilling.