Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling
Statutory Text (2 Articles)
Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling
Patientklagenævnet fandt, at lægerne gjorde, hvad der var muligt for at finde årsagen til hans lidelse, at de iværksatte relevant behandling, og at der ikke var grundlag for kritik af de foretagne undersøgelser og behandlinger.
Nævnet lagde vægt på, at lægerne ved indlæggelse indledte et udredningsprogram på baggrund af hans symptomer og behandlede ham med antibiotika.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at en CT-skanning den 10. november ikke viste tegn på knoglebetændelse.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at overflytningen til lungemedicinsk afdeling skete, fordi lægerne havde mistanke om, at han havde bylddannelse i lungerne, og at han efter overflytning blev ambulant behandlet i ortopædkirurgisk afdeling.
Endelig lagde nævnet vægt på, at da lægerne den 14. januar fik mistanke om knoglebetændelse, behandlede de ham med antibiotika og kirurgisk revision.
En 41-årig mand blev i november 1997 indlagt på sygehus med rødme, hævelse og smerter i højre arm. Han var i 1980 blevet opereret i armen på grund af en skudlæsion, og omkring oktober 1997 havde han fået tiltagende ømhed i armen. I perioden fra den 6. november 1997 til den 2. februar 1998 var han dels indlagt og blev dels ambulant behandlet i ortopædkirurgisk afdeling. I forbindelse med indlæggelsen i 1997 blev han i december overført til lungemedicinsk afdeling. I januar 1998 blev han opereret i armen, og diagnosen knoglebetændelse blev stillet.