Klage over fejldiagnose og den heraf følgende medicinske behandling

Klage over fejldiagnose og den heraf følgende medicinske behandling

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere lægen for den iværksatte behandling.

Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgik, at kvinden var i behandling med Sibelium på grund af hovedpine. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kvinden ved undersøgelsen i 1989 havde nedsat ansigtsmimik og stiv kropsføring, og at hun desuden klagede over træthed og periodisk rysten i arme og ben.

Patientklagenævnet lagde desuden vægt på, at det er velkendt, at behandling med Sibelium kan give bivirkninger i form af træthed, depression og symptomer på parkinsonisme.

Patientklagenævnet fandt på denne baggrund, at lægen burde have orienteret sig i journalen, hvoraf det fremgik, at kvinden var i behandling med Sibelium. Herved havde han i sine diagnostiske overvejelser haft mulighed for at inddrage bivirkninger til denne behandling, som årsag til hendes symptomer.

En 47-årig kvinde blev i 1989 indlagt med henblik på medicinjustering i forbindelse med sukkersyge. Under indlæggelsen blev der foretaget et neurologisk tilsyn, hvor kvindens ansigtsmimik blev vurderet at være nedsat, ligesom hendes gang var stiv, og nakkemuskulaturen spændt. Det blev derfor konkluderet, at kvinden muligvis havde begyndende Parkinsons sygdom, og hun blev sat i behandling med Madopar.

På grund af styringsbesvær af højre fod blev kvinden i 1998 af egen læge henvist til vurdering hos den samme læge som i 1989 havde iværksat behandling. Lægen vurderede, at årsagen til symptomerne var en bivirkning til behandlingen med Sibelium, som hun gennem mere end 10 år havde taget forebyggende på grund af migræne. Hun blev efterfølgende udtrappet af behandlingen med Sibelium, Eldepryl og Madopar, hvorved symptomerne forsvandt.