Klage over manglende diagnosticering af kræft i forbindelse med operation for forhudsforsnævning

Klage over manglende diagnosticering af kræft i forbindelse med operation for forhudsforsnævning

Nævnet fandt, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at det væv, der blev fjernet ved operationen den 5. august 1997, ikke blev sendt til mikroskopisk undersøgelse.

Nævnet lagde herved på, at en speciallæge i hudsygdomme den 23. maj 1997 stillede diagnosen lichen scleroticus et atroficus (hudsygdom med svind af huden og dens elementer) med komplicerende phimosis (forhudsforsnævring) og anbefalede behandling i form af omskæring. Det fremgår ikke, at speciallægen havde mistanke om, at der var tale om et forstadium til kræft.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at overlægen ifølge det oplyste ikke havde mistanke om, at de forandringer i form af arvæv, der blev konstateret forud for operationen og ved operationen, var opstået som følge af en ondartet lidelse.

Nævnet oplyste i denne forbindelse, at lichen scleroticus et atroficus er en almindelig lidelse, at diagnosen er let at stille, samt at det er velkendt, at denne lidelse ikke er et forstadium til peniskræft.

Nævnet oplyste endvidere, at nogle læger mener, at man altid skal sende vævsprøver til mikroskopi, mens andre mener, at væv fjernet ved omskæring, kun sendes til mikroskopi, hvis man har mistanke om en sygdom, som kræver yderligere behandling, som årsag til forhudsforsnævringen.

En 61-årig mand blev i august måned 1997 undersøgt af en overlæge, idet en speciallæge i hudsygdomme havde anbefalet kirurgisk behandling på grund af forandringer i forhuden opstået i maj måned samme år. Patienten var i 1947 blevet opereret for forhudsforsnævring, og overlægen konstaterede ved sin undersøgelse, at der var tale om forsnævring af forhuden, ligesom der var arforandringer af denne. Der blev aftalt operation for forhudsforsnævring, hvilken blev foretaget den 5. august 1997. Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at det ikke lykkedes at frilægge penishovedet helt, idet man ikke kunne komme helt op til omslagsfolden. I øvrigt forløb operationen ukompliceret.

I januar måned 1999 konstaterede patienten, at der var indtrådt en forandring med forhuden, og i februar måned 1999 fandt en speciallæge i hudsygdomme et hårdt parti, og efter en måneds observation fandt speciallægen forandringerne suspekt for kræft. I april måned 1999 blev patienten opereret, og en mikroskopisk undersøgelse viste, at der var tale om såkaldt planocellulært karcinom, det vil sige en kræftlidelse.