Legislator Case Law & Legislation
W20001234325 DK

Klage over manglende antibiotisk behandling ved plastikkirugi

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12343 Valid

Klage over manglende antibiotisk behandling ved plastikkirugi

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at patienten blev udskrevet 2 dage efter operationen. Nævnet lagde vægt på, at der ved operationen blev benyttet sammensyning af huddeffekten i stedet for hudtransplantation, og at patienten inden udskrivelsen ikke havde gener fra hoften.

Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen forudgående havde sikret sig en bakteriologisk diagnose, således at der kunne være blevet givet forebyggende antibiotisk behandling allerede ved operationens start.

Patientklagenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere den behandling, patienten efterfølgende modtog ambulant. Nævnet lagde vægt på, at lægen ordinerede podning og antibiotisk behandling.

Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen havde foranstaltet en lægeundersøgelse af patienten.

Endelig adm. afgørelse 2000 12343 Valid

En 29-årig kvinde blev efter ambulant undersøgelse indstillet til hudtransplantation for en huddefekt i højre hofteregion. Patienten blev informeret om, at indlæggelsen ville vare i 10-12 dage. Under operationen viste det sig, at huddeffekten kunne lukkes ved sammensyning, og patienten blev derfor udskrevet efter 2 dage til ambulant opfølgning. Ved en ambulant skiftning af sårforbindingen forestået af en sygeplejerske 3 dage senere var der tegn på infektion. Sygeplejersken kontaktede telefonisk den læge, som havde opereret patienten, og han ordinerede antibiotisk behandling. Da symptomerne udviklede sig, blev patienten efterfølgende indlagt, og det viste sig, at det drejede sig om en dyb infektion.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →