Udfald af clips påsat under en operation for fjernelse af galdeblæren
Statutory Text (2 Articles)
Udfald af clips påsat under en operation for fjernelse af galdeblæren
Nævnet fandt, at operationen blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendt lægefaglig standard.
Nævnet lagde herved vægt på, at 1. reservelægen, da han under operationen fandt en del betændelsesforandringer i området ved de dybe galdegange og udførselsgangen, tilkaldte en overlæge, som superviserede operationen.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at reservelægen under operationen fridissikerede udførselsgangens afsæt fra galdeblæren og herefter påsatte 3 clips. Efter operationen kontrollerede reservelægen clipsenes placering og foranstaltede, at der ligeledes blev taget en røntgenundersøgelse med kontrast.
En 26-årig kvinde fik under en operation fjernet galdeblæren, hvorefter hun fik påsat 3 clips på udførselsgangen fra galdeblæren til galdegangen. Efter operationen blev clipsenes placering kontrolleret, og der blev foretaget en røntgenundersøgelse med kontrast.
5 dage senere blev kvinden akut indlagt på et andet sygehus med en galdeansamling i bughulen. Ved en akut operation blev det konstateret, at de 3 clips på den overskårne udførselsgang sad overfladisk, og at der var galdesivning fra stedet.