Klage over forsinket operation med fjernelse af galdeblæren

Klage over forsinket operation med fjernelse af galdeblæren

Patientklagenævnet fandt, at lægerne ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af patienten.

Nævnet oplyste i den forbindelse, at der ved galdesten kan komme komplikationer i form af stenpassage fra galdeblæren til de dybe galdeveje. Herved kan der opstå betændelse i disse på grund af blokade af afløbet og / eller bugspytkirtelbetændelse.

Nævnet oplyste videre, at komplikationsfrekvensen ved operation for galdesten med betændelse i de dybe galdeveje er høj hos patienter over 60 år. Ved fjernelse af betændelsen i de dybe galdeveje ved røntgenundersøgelse af dybe galdeveje (ERCP) og efterfølgende operation fås et betydeligt fald i komplikationsfrekvensen. Man skal derfor altid være opmærksom på, om der er tegn på sten i de dybe galdeveje. Dette skal mistænkes ved påvirkning af levertallene. Oftest ses påvirkning af visse af enzymerne (ASAT, bas. Fosfatase), men også syntesefunktionen (faktor 2+7+10) kan være påvirket og markere leverpåvirkning.

Nævnet kunne endelig oplyse, at ERCP rummer en vis risiko for hjertemæssigt stress. Påvirkning af hjertet ses således i 30-40% af tilfældene med hurtig puls og rytmeforstyrrelser.

Nævnet lagde ved sin afgørelse lagt vægt på, at der var tegn på påvirkning med infektion af de dybe galdeveje, og at der derfor var grundlag for en undersøgelse af de dybe galdeveje. Imidlertid var patienten hjertemæssigt dårlig med uregelmæssig hurtig puls (artriflimmer), hvorfor lægerne primært afstod fra en undersøgelsen af de dybe galdeveje, men iværksatte behandling med antibiotika for at sikre mod komplikationer. Lægerne fulgte herefter patientens hjertemæssige situation og planlagde at foretage undersøgelse af de dybe galdeveje, hvis hjerteaktionen fortsat var stabil. Undersøgelsen blev foretaget, 4 dage efter at hjertets rytme var normaliseret.

Patientklagenævnet fandt således, at det var velindiceret at afstå fra undersøgelsen af de dybe galdeveje, da patienten hjertemæssigt var dårlig. Det var således relevant først at foretage undersøgelsen, da hjertefunktionen var stabiliseret. Galdeblæren blev herefter fjernet ved en operation 2 dage senere.

En 62-årig kvinde havde tidligere været indlagt med symptomer på galdesten. Der var planlagt fjernelse af galdeblæren, når patientens leverprøver var normaliseret. 2 måneder efter blev patienten imidlertid genindlagt på grund af pludseligt opståede stærke smerter i maven og opkastninger. Der var mistanke om betændelse i galdevejene, hvorfor der blev iværksat behandling med antibiotika, og der blev planlagt røntgenundersøgelse af galdegangene (ERCP). På grund af hjerteproblemer med en forhøjet hjertefrekvens blev undersøgelsen aflyst, og patienten blev sat i medicinsk behandling. Undersøgelsen blev foretaget 4 dage efter, at hjerterytmen var stabiliseret, og der fandtes ikke sten i galdegangene. På grund af sten i galdeblæren og samtidig mistanke om betændelse af galdeblæren blev det besluttet at fjerne galdeblæren.

Ved operationen fandt man, at galdeblæren var henfalden, og der var voldsom betændelse i hele området med flere bylder.