Legislator Case Law & Legislation
W20001233325 DK

Klage over ventetid på hjerteoperation

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12333 Valid

Klage over ventetid på hjerteoperation

Patientklagenævnet fandt, at der ikke er grundlag for at kritisere, at patienten blev sat på venteliste med henblik på indlæggelse til by-passoperation efter et halvt år.

Nævnet lagde vægt på, at det blev vurderet, at forsnævringen af venstre forreste kranspulsåre ifølge koronarangiografien var 90 %. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af journalen bl.a. ikke fremgår, at patienten havde hvilesmerter eller smerter om natten.

Patientklagenævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægerne på hjertemedicinsk - og hjertekirurgisk afdeling havde undersøgt mulighederne for, at patienten kunne blive opereret hurtigere på en anden thoraxkirurgisk sygehusafdeling.

Endelig adm. afgørelse 2000 12333 Valid

En 59-årig mand blev på grund af tiltagende brystsmerter henvist til en hjerteafdeling med henblik på at få foretaget en kontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer (koronar angiografi). Undersøgelsen viste, at der var svær forkalkning af alle 3 kranspulsårer med tillukning af højre gren og venstre nedadstigende gren, mens der var 90 % tillukning af den venstre forreste gren. Patienten blev efter en fælles lægekonference på hjertemedicinsk - og hjertekirurgisk afdeling tilbudt by-passoperation med indlæggelse efter et halvt år. Imidlertid fik patienten det værre og kontaktede derfor et privathospital, hvor det blev konstateret, at der var en 95 % tillukning af den venstre forreste gren. Patienten fik herefter foretaget en by-passoperation.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →