Klage over manglende opfølgning på blodprøvesvar

Klage over manglende opfølgning på blodprøvesvar

Nævnet lagde til grund, at patientens egen læge først blev orienteret om blodprøvesvarene den 27. marts 1998.

Nævnet fandt blandt andet, at speciallægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at sikre opfølgning og behandling af fundene den 15. og den 18. december 1997. Nævnet fandt således, at en patient, som var mistænkt for at lide af en nervebetændelse, og som havde svært forhøjet blodsukker, uden unødig ventetid burde udredes for sukkersyge.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at speciallægen ved sin undersøgelse af patienten vurderede, at denne kunne have en begyndende nervebetændelse, og at en blodprøve viste, at patienten havde et forhøjet blodsukker.

Det forhold, at speciallægen orienterede patienten om blodprøveresultaterne den 18. december 1997, fandt nævnet ikke ændrer dette.

Nævnet lagde herved vægt på, at en patient ikke kunne formodes selvstændigt at følge op på et blodprøvesvar eller fortolke betydningen heraf, og nævnet fandt herefter, at speciallægen ikke havde levet op til almindelig anerkendt faglig standard, idet han først efter tre måneder orienterede egen læge om patientens mulige sukkersyge.

En 46-årig mand blev af sin læge henvist til en speciallæge i reumatologi, fysiurgi og rehabilitering, idet han havde sovende fornemmelser nedadtil i begge arme.

Ved sin undersøgelse den 15. december 1997 vurderede speciallægen, at patienten kunne have en begyndende nervebetændelse, og speciallægen iværksatte derfor blodprøve- og nerveledningsundersøgelse. Den 18. december 1997 blev patienten orienteret om blodprøveresultaterne, som viste, at patienten havde forhøjet B-12 vitamin samt forhøjet blodsukker og calcium. På den baggrund iværksatte speciallægen supplerende blodprøver. Patienten blev den 9. januar 1998 orienteret om blodprøveresultaterne.