Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling af en patients svimmelhedsanfald

Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling af en patients svimmelhedsanfald

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af de involverede læger på medicinsk afdeling, Sygehus 2, idet nævnet lagde vægt på, at der ved indlæggelsen den 17. september 1999 blev foretaget en relevant undersøgelse af patienten, som omfattede en detaljeret gennemgang af sygehistorien, afsluttet med en komplet klinisk undersøgelse.

Videre lagde nævnet vægt på, at patienten de følgende døgn relevant blev gennemgået af flere læger, herunder overlæge A, som i sin samtale med patienten også informerede om indløbne undersøgelsessvar. Under indlæggelsen blev der således blandt andet foretaget en MR-scanning af hjernen og en neurofysiologisk undersøgelse, ligesom der blev foretaget undersøgelser af blodet samt en rygmarvsvæskeundersøgelse. Under hensyn til, at alle disse undersøgelser viste normale forhold, fandt nævnet ikke at kunne kritisere, at patienten blev udskrevet den 30. september 1999.

En 32-årig ung mand havde i løbet af foråret og sommeren 1999 haft tre tilfælde med svimmelhed. I perioden fra den 7. til den 17. september 1999 havde patienten to gange været indlagt på Sygehus 1 uden, at man kunne finde nogen forklaring på hans symptomer.

Patienten blev den 17. september 1999 overflyttet til medicinsk afdeling, Sygehus 2. Inden overflytningen havde medicinsk afdeling, Sygehus 1, bestilt tid til en MR-scanning af hjernen på Sygehus 3 samt en undersøgelse hos et neurovasculært team. Ved indlæggelsen på Sygehus 2 fandtes ingen umiddelbar forklaring på patientens symptomer. Patienten tog på weekend, idet han angiveligt følte sig rimeligt godt tilpas. Den 18. september 1999 følte patienten sig dårlig tilpas og blev atter indlagt. Ved undersøgelse foretaget af reservelæge A og overlæge B fandtes ikke tegn på blodprop i hjernen, hjerneblødning eller hjernesvulster. Overlæge A gav udtryk for, at han fandt, at patienten ikke fejlede noget alvorligt, og at det måtte formodes, at han ville komme sig af sig selv.

MR-scanningen blev udført den 23. september 1999 på Sygehus 3. Scanningen viste normale forhold bortset fra en betydningsløs lille diskusprolaps i halsdelen. Overlæge A redegjorde selv for resultatet af MR-scanningen over for patienten og dennes ægtefælle. I forbindelse med stuegang den 29. september 1999 gennemgik overlæge A igen patienten som led i afsluttende status. Overlæge A fandt fortsat kun usikre og atypiske forandringer.

Samme dag blev patienten undersøgt af et neurovasculært team. Patienten blev undersøgt af overlæge B, som konkluderede, at der ikke var tegn på hjernelidelse. Den ved MR-scanning påviste discusprolaps i halshvirvelsøjlen kunne ikke være årsag til generne. Patienten blev herefter udskrevet fra Sygehus 2.