Klage over manglende BMD-måling forud for behandling mod knogleskørhed

Klage over manglende BMD-måling forud for behandling mod knogleskørhed

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægens behandling af kvinden.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på resultaterne af den foretagne undersøgelse, som havde påvist en værdi for BMD lavt i normalområdet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at undersøgelserne ikke havde afsløret sygdomme, der kunne være årsag hertil, og at røntgenundersøgelse af rygsøjlen tydede på lavt kalkindhold i knoglerne.

Nævnet oplyste, at det på den baggrund er anerkendt at anbefale en behandling, der reducerer kalktab fra knoglerne og derved nedbringer risiko for fremtidige brud især rygsøjle og håndled.

Nævnet fandt ikke, at der nødvendigvis skal foreligge en BMD-måling for at anbefale forebyggende behandling, hvis der er andre indicier for nedsat kalkindhold.

En kvinde blev undersøgt på sygehus 1 for knogleskørhed. Den undersøgende overlæge vurderede på baggrund af undersøgelserne samt en tidligere BMD-måling (undersøgelse af knogle mineraltæthed), at kvinden med tiden kunne få problemer med knogleskørhed, og at forebyggende behandling derfor burde påbegyndes. En sendere BMD-måling foretaget på sygehus 2 viste normale forhold.