Klage over infektion efter blokade, mangelfuld information om diagnose og over udførelse af en undersøgelse ordineret til en anden patient

Klage over infektion efter blokade, mangelfuld information om diagnose og over udførelse af en undersøgelse ordineret til en anden patient

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af praktiserende læge A. Nævnet lagde herved vægt på, at symptomerne var forenelige med seneskedehindebetændelse, og fandt, at der blev givet en almindelig anerkendt behandling herfor. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B ved dennes angivelse af diagnose i forbindelse med indlæggelsen af patienten. Nævnet lagde herved vægt på, at det af lægens journalnotater fremgik, at lægen alene angav mistanke om knoglemarvsbetændelse som indlæggelsesdiagnose.

Patientklagenævnet fandt ikke at kunne kritisere de involverede læger på medicinsk afdeling. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten gennemgik et relevant og adækvat undersøgelsesprogram, ligesom nævnet ikke fandt at kunne kritisere den lægelige supervision af lægevikarerne. Videre lagde nævnet vægt på, at der på mistanke om infektion blev påbegyndt antibiotisk behandling samt foretaget relevante tiltag for at udrede infektionens omfang og eventuelt tilgrundliggende ondartet sygdom.

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå det af klager anførte om, at patienten blev behandlet ud fra diagnosen "akut cancer obs. pro." uden at han blev informeret herom.

For så vidt angår klagen over, at patienten blev underkastet en fejlagtig lungefunktionsundersøgelse, fandt nævnet grundlag for kritik af den sygeplejerske, der forestod undersøgelsen ved ikke på tilstrækkelig vis at kontrollere patientens cpr.nr. og dermed undlod at sikre sig mod forveksling af patienter med samme navn. Nævnet fandt, at det af hensyn til patientsikkerheden er afgørende, at der i forbindelse med patientundersøgelser foretages den rette identifikation af patienten.

En 59-årig mand blev i foråret 1999 undersøgt og behandlet af sin praktiserende læge A på grund af længerevarende irritation og smerter i venstre skulderled. Da hverken smertebehandling, skulderøvelser eller blokader gav nogen bedring, og en blodprøve senere gav mistanke om en betændelsestilstand, vurderede praktiserende læge B, at der eventuelt kunne være tale om knoglemarvsbetændelse (osteomyelitis).

Den 12. juli 1999 blev patienten indlagt på medicinsk afdeling til observation herfor. Ifølge patienten var indlæggelsesdiagnosen mistanke om en kræftsygdom. Læge B anførte heroverfor, at han aldrig har givet udtryk herfor. Ved indlæggelsen blev patienten undersøgt af en lægevikar stud. med., som i journalen anførte, at patienten var henvist via egen læge under diagnosen mistanke om akut kræft ("akut cancer obs. pro."). Lægevikaren fandt en tumor over venstre kraveben og noterede i journalen, at hun fandt mistanke om kræft i venstre lunge med mulig kræftspredning til leveren samt mistanke om skjult kræft.

Samme dag blev patienten undersøgt af en overlæge, som ligeledes konkluderede, at man kunne mistænke en ondartet sygdom. Overlægen har anført, at han ikke direkte brugte udtrykket kræft, men at han tydeligt huskede at have talt med patienten om de forskellige ting, han kunne fejle.

Den følgende dag blev patienten undersøgt af en anden overlæge, som fandt det mest sandsynligt, at svulsten skyldtes en infektion. Overlægen har anført, at han sagde til patienten, at han mente, at der var tale om en infektion, men at man dog ikke var helt sikker på dette, og at man derfor ville undersøge ham yderligere for, om der kunne ligge noget "farligere" bag. Der blev således gennemført et større undersøgelsesprogram.

Den 25. juli 1999 blev patienten opereret for en byld over venstre kraveben.

Patienten blev under indlæggelsen fejlagtigt underkastet en lungefunktionsundersøgelse.