Klage over psykologs brud på tavshedspligten

Klage over psykologs brud på tavshedspligten

Patientklagenævnet fandt, at psykologen havde overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin opringning til skolepsykologen. Nævnet lagde vægt på, at psykologen kontaktede skolepsykologen i strid med en aftale, der var indgået mellem moderen og afdelingen. Det var nævnets opfattelse, at den blotte henvendelse til skolepsykologen udgjorde en overtrædelse af tavshedspligten. Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.

Et mindretal fandt, at psykologen ikke havde tilsidesat sin tavshedspligt. Mindretallet lagde vægt på, at psykologen ikke traf skolepsykologen, og at hun ikke oplyste andet, end hvem henvendelsen vedrørte, og at hun under den senere telefonsamtale trak sin henvendelse tilbage. Mindretallet fandt, at en forespørgsel vedrørende en navngiven person ikke i sig selv udgjorde en overtrædelse af tavshedspligten.

En 11-årig pige blev indlagt på en børneafdeling, fordi hun havde haft svære smerter i begge ankelled, i venstre skulder, i albue- og fingerled. Sundhedspersonalet fandt det påfaldende, at hun viste en kraftig smertereaktion ved berøringer, men at hun alligevel uden problemer kunne stå og gå. Efter en afdelingskonference indvilligede moderen i, at børneafdelingen kunne få nærmere oplysninger om datteren fra skolepsykologen, men det blev aftalt, at moderen selv ville tage kontakt til skolepsykologen. Senere denne dag ringede en psykolog fra børneafdelingen til skolepsykologen. Da skolepsykologen ikke kunne træffes, lagde psykologen en telefonbesked til skolepsykologen. Under en senere telefonsamtale spurgte skolepsykologen til sagen, men psykologen ønskede drøftelsen udskudt, fordi hun i mellemtiden var kommet i tvivl om, hvilken form for samarbejde med skolen der konkret var ønsket.