Legislator Case Law & Legislation
W20001231225 DK

Klage over mangelfuld lægeerklæring og utilstrækkelig journalføring

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12312 Valid

Klage over mangelfuld lægeerklæring og utilstrækkelig journalføring

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere speciallægens journalføring af sin behandling. Journalen redegjorde i tilstrækkeligt omfang for sygehistorien, de foretagne undersøgelser, fundene ved disse samt den iværksatte behandling.

Patientklagenævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at kritisere den lægeerklæring, som speciallægen udfærdigede til forsikringsselskabet. Erklæringen blev udfærdiget på baggrund af de foreliggende journaloplysninger og gjorde rede for, hvordan manden kom til skade og for det efterfølgende behandlingsforløb. Hun konkluderede, at forløbet var udløst af en specifik belastning, men at der oprindeligt må have været en lille plexuslæsion (nerverodslæsion). Der var endvidere overensstemmelse mellem det i journalen og erklæringen anførte.

Endelig adm. afgørelse 2000 12312 Valid

En 53-årig mand blev undersøgt af en speciallæge i reumatologi, efter at han ved en arbejdsulykke pludselig havde mærket et smæld i højre overarm, så armen faldt ned. 3 måneder senere var manden på ny ude for en ulykke på sin arbejdsplads. Speciallægen behandlede med cortisonsindsprøjtninger i og omkring højre skulderled.

Speciallægen henviste siden på grund af svær bevægeindskrænkning skulderen og kraftnedsættelse i hånden til elektromyografisk undersøgelse, som tydede på beskadigelse af nerverne.

Mandens forsikringsselskab bad speciallægen om en erklæring om behandlingsforløbet. Speciallægen udfærdigede en erklæring, hvoraf bl.a. fremgik, i hvilket tidsrum manden var undersøgt og behandlet hos speciallægen. Det fremgik endvidere, at manden havde været udsat for et uheld inden 1. henvisning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →