Klage over operativt indgreb og manglende information ved udskrivelsen
Statutory Text (2 Articles)
Klage over operativt indgreb og manglende information ved udskrivelsen
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den behandling, som reservelægen havde foretaget. Nævnet lagde vægt på, at operationen var gennemført efter anerkendte principper, og at de røntgenbillleder, der var taget efter indgrebet, viste korrekt placerede skruer og et pænt sammensat brud.
Patientklagenævnet fandt imidlertid grundlag for at kritisere overlægens information og lagde herved vægt på, at det ikke fremgik af journalen, at informationen var ydet. Nævnet lagde endvidere vægt på overlægens udtalelse om, at det på ortopædkirurgisk afdeling er den udskrivende læge, der informerer patienten om, hvordan der skal forholdes i tilfælde af komplikationer, og at det normalt er overlægen selv, der udskriver patienter fra afdelingen.
En 50-årig mand blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, da han havde pådraget sig et brud på højre hofte. Han blev opereret af reservelægen, der foretog en operativ sammensætning af bruddet med to Olmed-skruer. Knap en uge efter operationen blev han overflyttet til medicinsk afdeling på grund af nyopdaget sukkersyge.