Klage over behandling og information i forbindelse med et håndledsbrud

Klage over behandling og information i forbindelse med et håndledsbrud

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den undersøgelse og behandling, som drengen modtog i perioden fra den 23. september til den 14. december 1999.

Nævnet lagde vægt på, at reservelægen, i overensstemmelse med afdelingens instruks, anlagde en gipsbandage fra lige under albuen, inddragende tommelfingeren. Ved kontrollen den 14. december 1999 (12-ugers kontrol) viste røntgenundersøgelse, at bruddet ikke var helet, og man henviste derefter drengen til en specialafdeling.

Nævnet kunne oplyse, at brud midt den bådformede knogle er kendt for at skabe helingsproblemer.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den information, der blev givet i forbindelse med behandlingen af drengen. Nævnet lagde herved vægt på, at drengen blev informeret om at holde armen i ro, bevæge fingrene i gipsen, at gipsen ikke tålte vand samt at henvende sig i skadestuen ved gener.

For så vidt angik klagen over, at moderen og ungdomsskolen ikke modtog information om drengens tilstand kunne nævnet oplyse, at det følger af lov om patienters retsstilling § 8, jfr. § 7 og Sundhedsstyrelsens vejledning, at patienter der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandlingen. Normalt skal forældrene også informeres. Hvorvidt forældrene skal informeres om 15 til 17-årige patienter, må vurderes ud fra blandt andet behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, den unges alder og modenhed samt behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelsen af forældrenes omsorgspligt.

En 16-årig ungdomsskoleelev henvendte sig den 23. september 1999 i skadestuen med håndledssmerter på grund af et brud ca. 3 dage forinden. Der blev anlagt gips, som skulle sidde på i 8 uger.

Den 27. september 1999 henvendte drengen sig igen i skadestuen på grund af en beskadiget gips. Der blev herefter anlagt ny bandage.

Den 14. oktober 1999 henvendte drengen sig på ny i skadestuen, da gipsen igen var beskadiget, og der havde været smerter i armen. Der blev igen anlagt ny bandage, og drengen blev informeret om alvoren i bruddet og blev opfordret til at holde armen i ro. Der blev også skrevet til ungdomsskolen med opfordring til at hjælpe ham med at holde armen i ro.

Efter de 8 uger var bruddet ikke helet, og der blev derfor anlagt en ny gipsbandage, som skulle sidde på i 4 uger. Efter disse 4 uger var der stadig ingen heling, hvorfor man overvejede operativ fiksering.