Legislator Case Law & Legislation
W20001229825 DK

Klage over vagtlæges afvisning af anmodning om undersøgelse efter slag

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12298 Valid

Klage over vagtlæges afvisning af anmodning om undersøgelse efter slag

Patientklagenævnet fandt, at lægen ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af patienten.

Nævnet lagde herved lagt vægt på, at lægen 2 gange blev kontaktet af en pårørende til patienten med anmodning om en undersøgelse på grund af mistanke om knoglebrud. Nævnet fandt i den forbindelse, at lægen ved den gentagne henvendelse med anmodning om undersøgelse på grund af stærke smerter og mistanke om brud enten burde have tilbudt en klinisk undersøgelse i lægevagten eller på skadestuen eller endnu engang have udspurgt om de nærmere omstændigheder for uheldet og generne, således at det eksakte tidspunkt for uheldet kunne være blevet klarlagt.

Endelig adm. afgørelse 2000 12298 Valid

En 15-årig dreng slog i forbindelse med en byfest sin højre hånd på en boksebold og fik kort efter smerter i underarmen og højre håndled.

Ca. ½ time senere kontaktede en kvindelig bekendt til drengen en vagtlæge, da hun mente, at armen var brækket. Den visiterende læge fik indtryk af, at skaden var sket for mere end 24 timer siden. Af denne grund og fordi han vurderede, at et slag mod en boksebold næppe kunne medføre knoglebrud på armen, fandt han, at nærmere undersøgelse og behandling kunne vente til den følgende dag. Kort efter blev den visiterende læge ringet op af drengens fader, der atter anmodede om en lægeundersøgelse af armen, hvilket lægen igen afviste med samme begrundelse.

Patienten henvendte sig kort efter i sygehusets vagtlægekonsultation, hvor han blev undersøgt af en læge, som straks henviste ham til skadestuen. På grund af hævelse og ømhed fandtes mistanke om brud ved højre håndled, hvilket blev bekræftet ved den efterfølgende røntgenundersøgelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →