Klage over vagtlæges mangelfulde undersøgelse og diagnostik af 8 mdr. gammelt febrilt barn
Statutory Text (2 Articles)
Klage over vagtlæges mangelfulde undersøgelse og diagnostik af 8 mdr. gammelt febrilt barn
Patientklagenævnet fandt, at vagtlægen ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse og behandling af barnet i vagtlægekonsultationen.
Nævnet lagde herved lagt vægt på, at vagtlægen udfra journalnotatet fra den kliniske undersøgelse havde undersøgt for nakke-rygstivhed, foretaget undersøgelse af hals, ører og lunger samt konstateret, at der ikke var udslæt på huden. Ligeledes var barnets forældrene blevet rådgivet vedrørende observation og videre behandling, herunder anbefalet fornyet kontakt til læge ved forværring af tilstanden.
Vedrørende vagtlægens manglende temperaturmåling ved undersøgelsen lagde nævnet vægt på, at det af journalnotat fra undersøgelsen fremgik, at barnet objektivt var varm, samt at vagtlægen til sagen oplyste, at han var overbevist om, at forældrenes temperaturmåling var korrekt, således oplyst til 40
En 8 måneder gammel dreng havde i 2-3 dage haft lidt tynd mave. Om aftenen efter spisetid blev han påfaldende bleg, og kl. 20.00 blev hans temperatur målt til 39,2. Hans forældre kontaktede på dette tidspunkt vagtcentralen 112, der tilrådede vurdering ved vagtlæge.
Kl.22.15 blev barnet undersøgt i vagtlægekonsultationen, hvor hans mor afklædte ham og på forespørgsel beskrev hans symptomer. Vagtlægen foretog undersøgelse af såvel ører, hjerte og lunger. Undersøgelsen viste normale forhold bortset fra, at barnet havde hurtig vejrtrækning, men ingen ømhed af mave, ligesom der ikke var tegn på nakke- og rygstivhed og ingen hududslet. Ved undersøgelse af mund og hals var der rødme i svælget. Vagtlægen konkluderede, at det drejede sig om en virusinfektion og tilrådede derfor forældrene observation af barnet, som skulle sove køligt med løftet hovedgærd, samt have rigeligt med væske. Forældrene blev samtidig tilrådet ny kontakt ved forværring af tilstanden.
I løbet af natten vågnede barnet 2-3 gange og fik noget at drikke, hvorefter han igen faldt til ro. Næste morgen blev han imidlertid urolig, og der kom små røde prikker på brystkassen. Da han samtidig blev tiltagende slap og ved 8-tiden lukkede øjnene, kom med rallelyde, og puls og vejrtrækning forsvandt, blev ambulance tilkaldt, mens faderen begyndte genoplivningsforsøg med mund til mund metode. En ambulancelæge assisterede på vejen til hospitalet, hvor der blev iværksat genoplivningsforsøg og på mistanke om meningokoksygdom iværksat behandling herfor.
Kl. 09.16 afgik barnet ved døden. I den senere obduktionserklæring blev det konkluderet, at dødsårsagen, udfra det oplyste måtte antages at være blodforgiftning, mest sandsynligt forårsaget af meningokokbakterier, som dog ikke blev påvist.