Legislator Case Law & Legislation
W20001228525 DK

Klage over praktiserende læges manglende undersøgelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12285 Valid

Klage over praktiserende læges manglende undersøgelse

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af lægen, idet nævnet ikke fandt, at det kunne bebrejdes lægen, at patienten ikke fik tilbudt en konsultationstid. Nævnet lagde vægt på, at lægen på henvendelsestidspunktet var på sygebesøg, og at klinikken alene var bemandet med hans sekretær, der tilbød konsultation senere samme dag klokken 15. Da dette ikke fandtes acceptabelt, gav hun relevant råd om at tage en taxa til skadestuen.

Nævnet fandt herefter, at den formidling, der var foregået gennem lægesekretæren, i det konkrete tilfælde var sket i overensstemmelse med lægens instruks, og at patienten således havde fået information svarende hertil.

2000_020

Endelig adm. afgørelse 2000 12285 Valid

En 88-årig mand henvendte sig ledsaget af sit barnebarn i en praktiserende læges konsultation kl. 12.30, fordi han var dårlig og havde blå læber, angiveligt som udtryk for iltmangel.

Patienten var af egen læges sekretær blevet anbefalet denne læge, idet han havde akutvagt. Lægen befandt sig ikke i sin klinik, men var på sygebesøg. Lægens sekretær foreslog derfor patienten at få en tid senere samme dag. Det ønskede patienten ikke, hvorfor sekretæren foreslog at tage en taxa til skadestuen.

Det fremgik af sagen, at i tilfælde af akutte problemer var lægens sekretær instrueret i følgende: Enten at give en tid i klinikken, at oplyse, at lægen snarest ville komme på sygebesøg, at afvise henvendelsen som værende ikke-akut, eller at henvise til skadestue eller 112.

Det fremgik endvidere af sagen, at patienten kort efter blev indlagt på hospitalet med mange blodpropper i lungen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →