Indberetning af seponering af epilepsimedicin

Indberetning af seponering af epilepsimedicin

Patientklagenævnet fandt anledning til kritik af lægen.

Nævnet lagde vægt på, at manden havde epilepsi, og at lægen ved seponering af medicinen ikke var tilstrækkelig opmærksom på de EEG-målinger, der var blevet udført på sygehuset.

Yderligere lagde nævnet vægt på, at der i forbindelse med seponeringen af Lamictal skete en øgning i frekvensen af anfald med kramper og absencer, samt at lægen ordinerede behandling med neuroleptika, uanset at hun havde modtaget vejledning om, at der ved denne behandling var en øget risiko for kramper.

En 54-årig retarderet mand, der led af epilepsi, blev den 6. august 1997 kontrolleret på en neurologisk afdeling. Da han ikke var anfaldsfri, og da der ved en EEG-undersølgese var fundet svært abnorme forhold, fik han antiepileptisk behandling med Lamictal.

Den 1. januar 1998 blev han patient hos en ny praktiserende læge.

Den 24. april 1998 blev han afsluttet fra neurologisk afdeling.

Egen læge seponerede gradvis behandlingen, idet hun skrev til den institution, hvor manden boede, at det var normale EEG-målinger. Hun kontaktede en psykiatrisk afdeling og fik skriftlig vejledning i behandling af manden. Overlægen bemærkede, at hun skulle være opmærksom på, at behandling med neuroleptika kunne sænke krampetærsklen.

Efter seponering af Lamcital skete der en øgning af anfaldsfrekvensen, og mandens psykiske tilstand forværredes med affektudbrud og absencer, der førte til fald.

Den 21. oktober 1998 meddelte boinstitutionen Embedslægeinstitutionen, at man ikke havde et betryggende samarbejde med lægen, og den 26. november1998 frasagde lægen sig patienten.