Klage over lægelig undersøgelse og behandling
Statutory Text (2 Articles)
Klage over lægelig undersøgelse og behandling
Patientklagenævnet fandt, at den praktiserende læge havde overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af patienten ved den telefoniske konsultation.
Nævnet lagde vægt på, at lægen til sagen havde oplyst, at han på baggrund af den telefoniske henvendelse vurderede, at et akut sygebesøg ikke var påkrævet.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde iværksættelse af penicillinbehandling.
Videre lagde nævnet vægt på, at lægen kunne have anbefalet patienten at se tiden an til den følgende dag, eller såfremt hun fortsat følte sig sløj, at hun senere samme dag kunne rette henvendelse til lægevagten.
En 65-årig kvinde henvendte sig telefonisk til sin praktiserende læge, da hun på 2. dag var syg med høj feber.
På baggrund af patientens telefoniske beskrivelse af symptomerne stillede lægen i telefonen diagnosen lungebetændelse og iværksatte behandling i henhold til denne.