Legislator Case Law & Legislation
W20001226225 DK

Klage over manglende information

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12262 Historic

Klage over manglende information

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at lægerne informerede kvinden i tilstrækkeligt omfang forud for operationen.

Nævnet lagde vægt på, at den læge, der indlagde kvinden, i sin udtalelse oplyste, at han ved indlæggelsen informerede kvinden om, at der var mulighed for, at indgrebet ikke hjalp. Den læge, der forundersøgte kvinden, oplyste i sin udtalelse, at han tilrådede operation, som blev accepteret. Han erindrede ikke, hvilken information han gav. Han oplyste endvidere, at han generelt altid informerer om de sædvanlige komplikationer i form af infektion samt om muligheden for manglende effekt af operationen, og specielt når diagnosen bygger på rene kliniske iagttagelser.

Nævnet lagde videre vægt på, at det ikke af journalen ved forundersøgelsen eller indlæggelsen fremgik, at kvinden fik nogen information.

Nævnet oplyste, at en læge ifølge Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 163 af 22. september 1992 om information og samtykke mv. samt Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke af 16. september 1998 skal føre optegnelser i patientens journal om den givne information, således at det fremgår, hvilke oplysninger der er givet patienten, og hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet.

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var andre oplysninger i sagen, der understøttede de to lægers forklaringer om, at de havde informeret kvinden.

Nævnet fandt således, at de involverede læger ikke havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved deres information af kvinden.

Endelig adm. afgørelse 2000 12262 Historic

En 47-årig kvinde blev skrevet op til en spaltning af den såkaldte Frohses arkade (spaltning af den nerves kanal, som ligger ved ydersiden af albuen). Hun havde gennem længere tid klaget over symptomer fra den del af højre arm. Ca. et år efter blev operationen gennemført. Efterfølgende havde hun vanskeligt ved at strække 4. og 5. finger. Disse symptomer blev efterhånden bedre, men hun har stort set haft de samme gener efter operationen som før, muligvis endda lidt værre.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →