Klage over medicinering med høj dosis Prednisolon

Klage over medicinering med høj dosis Prednisolon

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af den afdelingslæge, der i februar 1999 fortsatte behandlingen med højdosis Prednisolon, idet nævnet lagde vægt på, at en CT-scanning havde vist hjernesvulst, og at lægen forventede svar fra neurokirurgisk afdeling, Hospital 2, indenfor få dage.

Nævnet fandt videre ikke grundlag for kritik af den udskrivende læge A, idet nævnet lagde vægt på, at lægen tilså patienten, som var velbefindende, vågen og upåvirket. Videre lagde nævnet vægt på, at lægen i forbindelse med udskrivelsen udfærdigede en udførlig epikrise. Nævnet fandt ikke, at det kunne kritiseres, at lægen ikke lagde en plan for aftrapning af højdosisbehandling af Prednisolon, idet tidspunktet for en eventuel aftrapning var afhængigt af svaret fra neurokirurgisk afdeling.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af, at overlægen i slutningen af marts 1999 seponerede præparatet Prednisolon. Nævnet lagde vægt på, at en højdosis Prednisolon kan påvirke immunforsvaret og dermed muligheden for at behandle en aktuel infektion. Nævnet fandt imidlertid, at det var kritisabelt, at overlægen, da han seponerede Prednislonen ikke markerede seponeringen på medicinskemaet, idet nævnet herved lagde vægt på, at det af Hospital 1s interne retningslinjer, som også gælder for ortopædkirurgisk afdeling, fremgår, at det er lægerne, der skriver alle ordinationerne på medicinskemaet og signerer for hver enkelt ordination. For så vidt angår seponering fremgår det af retningslinjerne, at en seponering skal markeres med en skråstreg efter sidste givne dosis og signeres af lægen. Nævnet fandt således, at overlægen burde have påført seponeringen af Prednisolon på medicinskemaet af hensyn til den fortsatte behandling af patienten.

For så vidt angik l. reservelægens behandling af patienten i starten af april 1999, fandt nævnet, at han relevant tilså hendes sår, og på baggrund af denne undersøgelse vurderede, at hun kunne udskrives. Nævnet fandt ikke at kunne kritisere, at l. reservelægen i forbindelse med sin udfærdigelse af epikrise ikke blev opmærksom på ændringen i medicinstatus. Nævnet lagde herved vægt på, at det af de interne retningslinjer fra Hospital 1 fremgår, at man i forbindelse med udfærdigelse af epikrisen orienterer sig på medicinordinationsarket, om der er sket ændringer i medicinstatus. Dette var i det aktuelle tilfælde imidlertid ikke tilfældet.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af den behandling, patienten modtog af de involverede sygeplejersker på ortopædkirurgisk afdeling, Hospital 1, i forbindelse med medicingivning i indlæggelsesperioden, idet nævnet lagde vægt på, at sygeplejerskerne ophældte medicinen i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i medicinskemaet.

For så vidt angik egen læges behandling af patienten, fandt Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik, idet lægen på intet tidspunkt modtog oplysninger om, at dosisreduktion var påtænkt, og da det drejede sig om en lidelse, der altid behandles i specialistregi, fandt nævnet ikke at kunne kritisere, at lægen ikke havde handlet anderledes.

En 80-årig kvinde blev i begyndelsen af februar 1999 indlagt på medicinsk afdeling, Hospital 1, hvor man ved en CT-scanning konstaterede en svulst i hjernen. Der blev foreslået behandling med Binyrebarkhormon (Prednisolon) i højdosis i 3-4 dage. 2 dage efter indlæggelsen vurderede en afdelingslæge, at der var grundlag for at fortsætte behandlingen. Patienten blev 2 dage senere udskrevet af læge A med højdosis Prednisolon til fortsat kontrol hos egen læge.

Da der ikke var nogen nedtrapningsanvisning i udskrivningsbrevet, fandt egen læge det relevant at fortsætte prednisolonbehandlingen uændret frem til en eventuel operation. 14 dage efter udskrivningen mødte patienten til forundersøgelse på neurokirurgisk ambulatorium, Hospital 2, hvor hun blev skrevet op til operation.

Patienten blev i slutningen af marts 1999 på grund af betændelse i højre albue akut indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, Hospital 1. Den undersøgende overlæge vurderede, at der var behov for operation af albuen. Han besluttede samtidigt at standse behandlingen med Prednisolon for at nedsætte infektionsrisikoen. Patienten blev opereret i albuen og en uge senere fandt den undersøgende 1. reservelæge, at hun kunne udskrives til fjernelse af tråde hos egen læge. 1. reservelægen angav ikke i journalen eller i udskrivningsbrevet medicinstatus ved udskrivelsen.

I maj 1999 blev patienten indlagt på Hospital 3 af egen læge på grund af urinvejsinfektion og lungebetændelse samt væskende sår på albuen. Hun havde da fået den høje dosis Binyrebarkhormon (steroid) igennem 4 måneder. Hendes almentilstand var så svækket, at operation for hjernesvulsten næppe kunne komme på tale. Patienten sløjede hurtigt af og døde.