Legislator Case Law & Legislation
W20001224325 DK

Fejlmedicinering

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 12243 Valid

Fejlmedicinering

Patientklagenævnet fandt, at social- og sundhedsassistent A ikke havde handlet fagligt korrekt i forbindelse med sin overførsel af ordinationen af Furix, Spirix og Tafil fra et medicinskema til et andet til. Nævnet lagde vægt på, at social- og sundhedsassistent A på medicinskemaet havde anført forkert tabletstyrke og -antal.

Nævnet bemærkede, at overførsel af oplysninger fra et medicinkort til et andet må antages at ligge inden for en social- og sundhedsassistents kompetenceområde. Nævnet fandt i den forbindelse, at hvis social- og sundhedsassistent A var i tvivl omkring udfærdigelsen af medicinkortet, burde hun have kontaktet en sygeplejerske med henblik på yderligere vejledning eller have frasagt sig opgaven.

Patientklagenævnet fandt videre, at social- og sundhedsassistent A ikke havde handlet faglig korrekt ved at udportionere præparatet Spirix af styrken 100 mg, idet der var ordineret tabletter af styrken 25 mg.

Patientklagenævnet indskærpede overfor social- og sundhedsassistent A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnet fandt i den forbindelse, at social- og sundhedsassistent A burde have kontaktet patientens egen læge eller en sygeplejerske, da der ikke i patientens medicinbeholdning var tabletter af den rette styrke. Nævnet tog ved sin vurdering i betragtning, at der ikke var tale om et potent præparat.

Endelig adm. afgørelse 2000 12243 Valid

En social- og sundhedsassistent B konstaterede ved et besøg hos en 80-årig kvinde, som var returneret til sit hjem efter et aflastningsophold på et plejehjem, uoverensstemmelse mellem indholdet af patientens medicindoseringsæsker, hendes medicin fra plejehjemmet og en medicinliste fra sygehuset.

Ledelsen af hjemmeplejen kontaktede social- og sundhedsassistent A med henblik på opklaring af uoverensstemmelsen. Denne erkendte fejlen og oplyste, at hun, i overensstemmelse med, hvad hun har lært, altid kontroller tabletter og ordination 3 gange.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →