Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen

Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen

I sager om hjemmehjælp er der med servicelovens ikrafttræden med virkning fra 1. juli 1998 givet ankeadgang til de sociale nævn og i principielle sager og sager af generel betydning yderligere til Den Sociale Ankestyrelse.

Ankestyrelsen har på et principielt møde i oktober 1999 behandlet 4 sager om »praktisk« hjemmehjælp.

Sagerne var antaget til principiel behandling med henblik på en fortolkning af reglerne i servicelovens §§ 71 og 75 sammenholdt med de af kommunen udmeldte kriterier for hjælp (kvalitetsstandarder) fastsat med hjemmel i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service, samt vurderingsmodellen »Fælles sprog på ældre- og handicapområdet, okt. 98«,

Afgørelserne er offentliggjort som Sociale Meddelelser, SM C-17-99, udsendt den 15. december 1999. Om de enkelte afgørelser henvises til denne SM, hvori er gengivet en udførlig sagsredegørelse for de enkelte sager.

I de 4 sager havde kommunen frataget klagerne en hidtil bevilget hjælp til rengøring.

Ankestyrelsen lagde i sagerne til grund, at den omhandlede rengøring måtte anses for at være en nødvendig praktisk opgave.

Kommunernes kriterier

I 2 af sagerne fandt Ankestyrelsen, at hjælpen var frataget under henvisning til kriterier i kommunernes serviceniveau/ kvalitetsstandarder, som var i strid med servicelovens §§ 71 og 75.

De kriterier, som kommunerne havde anvendt, og som Ankestyrelsen fandt var i strid med loven, var dels at almindelig aldring med heraf følgende svækkelse ikke gav adgang til hjemmehjælp til rengøring, og dels at man kun var berettiget til hjælp til rengøring, såfremt man (dagligt) modtog hjælp til personlig pleje.

I disse sager fandt Ankestyrelsen yderligere, at der ikke var foretaget en konkret individuel vurdering som foreskrevet i § 75, ligesom afgørelserne ikke opfyldte de forvaltningsretlige krav om begrundelse m.m. Ankestyrelsen fandt således, at afgørelserne var ulovlige.

Desuden fandt Ankestyrelsen i en 3. sag, at det var i strid med servicelovens §§ 71 og 75, at en kommune havde besluttet, at man ikke kunne modtage hjælp til rengøring, hvis man var vurderet til funktionsniveau 2, hvilket betød, at man kunne klare de fleste opgaver selv, når det samtidig ved en konkret individuel vurdering var konstateret, at ingen i husstanden var i stand til at foretage støvsugning og gulvvask.

Forvaltningsretlige spørgsmål

I en 4. sag fandt Ankestyrelsen, at sagen ikke havde været tilstrækkeligt oplyst og heller ikke tilstrækkeligt konkret beskrevet med henblik på evnen til selv at kunne udføre rengøringsarbejde.

Desuden udtalte Ankestyrelsen, at alle sagens akter herunder journalnotater og vurderingsskema burde have været fremsendt til det sociale nævn.

Ankestyrelsen udtalte yderligere i en af sagerne, at allerede socialforvaltningens første meddelelse til ansøger om, at hjælpen ophørte, burde have været skriftlig og med anførelse af lovgrundlag og begrundelse.

Yderligere konklusioner

Af Ankestyrelsens afgørelser kan man udover ovenstående yderligere udlede, at Ankestyrelsen ikke finder det tilstrækkeligt, at kommunen i et brev eller flere til nævnet redegør for kommunens vurdering af en ansøgers evne til selv at gøre rent.

Klagemyndigheden bør altid have sagens bilag i form af f.eks. journalnotater, funktionsskemaer, de lægelige oplysninger, som eventuelt foreligger, og ansøgernes egne oplysninger til sagen. I modsat fald kan en ankemulighed blive illusorisk.

Yderligere kan man af Ankestyrelsens afgørelser udlede, at der til brug for afgørelsen i sådanne sager skal foreligge relevante konkrete beskrivelser af ansøgers funktionsniveau i forhold til de opgaver, som der søges om hjælp til.

Endelig kan udledes, at en ankemyndigheds afgørelse om, at man ikke finder grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, ikke er tilstrækkeligt, når man af kommunens begrundelse i sagen kan se, at kommunen har afgjort sagen under henvisning til (evt. ulovlige) generelle kriterier, som kommunen har vedtaget, og kommunen således ikke har foretaget et individuelt konkret skøn af den enkeltes behov og evne til selv at udføre opgaverne.

De sociale nævns praksis, som Ankestyrelsen har valgt at offentliggøre i Sociale Meddelser, SM C-7-99, er på linie med de af Ankestyrelsen trufne afgørelser. Nævnenes praksis er omtalt i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, august 1999.

Lovgrundlaget

Udgangspunktet for afgørelserne var reglerne i lov om social service § 71, stk. 1, nr. 2), og stk. 2, § 75 og § 110, stk. 1 og stk. 2, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service.

Ifølge servicelovens §§ 71 og 75 skal tilbud om hjælp til nødvendige praktiske opgaver gives til personer, der ikke selv kan udføre opgaverne på grund af nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, og tilbuddene skal gives efter en konkret individuel vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende servicelovens § 71 fremgår, at der ikke er tilsigtet ændringer i kommunernes tilbud om hjælp i forhold til de hidtidige regler i bistandsloven.

Afgørelserne skal være skriftlige, jf. servicelovens § 110, stk. 1.

Kvalitetsstandarder

Socialministeren har med bemyndigelse i servicelovens § 110, stk. 2, fastsat regler i ovennævnte bekendtgørelse om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsstandard (mindst én gang årligt) for personlig og praktisk hjælp m.v.

Kvalitetsstandarderne skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, d.v.s., at den skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, som kommunen træffer beslutning om, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 110, stk. 2, at det var hensigten med kommunernes kvalitetsstandarder at forbedre kvaliteten i kommunernes hjælp efter §§ 71 og 72 og klargøre de ældres rettigheder og sikre ensartede afgørelser.

En kvalitetsstandard eller fastlæggelse af et serviceniveau må således ikke være i strid med reglerne i servicelovens §§ 71 og 75 og kan ikke medføre, at der ikke skal ske en konkret individuel vurdering af behovet hos den enkelte og den enkelte borgers/husstands evne til selv at udføre opgaverne.

En kvalitetsstandard vil således ikke kunne indskrænke borgernes ret efter §§ 71 og 75.

Kvalitetsstandarderne kan på den anden side præcisere niveauet for den hjælp, som borgerne kan forvente.

Begrundelse

Kommunens afgørelser om hjemmehjælp skal iøvrigt opfylde de forvaltningsretlige regler om begrundelse.

Det betyder efter forvaltningslovens § 24, at afgørelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet, og i det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Andre sager om praktisk hjælp

Ankestyrelsen har på nuværende tidspunkt antaget yderligere 2 sager til principiel behandling med henblik på rækkevidden af ordene "ikke selv kan udføre nødvendige praktiske opgaver" jf. §§ 71, stk. 1 og 2 og 75, stk. 1, herunder spørgsmålet om dokumentation.

Desuden er antaget en sag med henblik på afklaring af, om et nævns afgørelse om at hjemvise en sag til kommunen, medfører at hjemmehjælpen skal genoptages i det omfang den var tilkendt, før kommunen traf den nu hjemviste afgørelse om at frakende hjemmehjælp.

Hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.